Gider overhovedet ikke at snakke med dig, før at du bliver normal i dit hoved. Så kan du bare ringe når det engang sker..

Det var beskeden efter at man har fortalt den unge dame, at man troede at VI havde en aftale.. Michelle ringede i går eftermiddags og sagde, at der kom en som skulle se på hendes lejlighed, og at hun ville komme hjem derefter. Det kunne jeg selvfølgelig ikke se noget i vejen for, så da hun ringede fra en af hendes veninder, og spurte om jeg ikke lige kunne hente hende, køre hende hjem forbi hendes far for at hente hendes arbejdsbukser, og så her hjem bagefter.
Jeg spurte hende hvorfor at hun var ved veninden da vi jo havde en af tale – JAMEN hun skulle lige ?.. Jeg sagde, at jeg skulle til at spise, og ville vende tilbage til hende.

Jeg tænkte på det som Claus og jeg havde snakket om tidligere, og skrev en sms til hende, om at hun selv skulle sørge for at komme hjem.. Puha da da så kom der gang i telefonen.

Det var træls at jeg ikke GAD og hjælpe hende, og Claus havde ingen ret til at blande sig i noget som ikke kom ham ved, og så skulle vi slet ikke tænke på at hjælpe hende med at flytte, da hun havde fundet en anden løsning da hun gad ikke at høre på vores LORT..

Midt under den strøm af sms´er ringede hun her hjem. Jeg sagde til Claus, at hvis det var hende, så var jeg ude og gå med hunden. Jeg orkede ikke at diskutere med hende i telefonen !!

Hun bad Claus og at få mig til at ringe til hende når jeg kom hjem, hvortil han svarede - nej, fordi….. og slam, så blev røret smækket på.

Hun har igennem alle årene mere eller mindre kørt had på Claus, så som – Du er ikke min far, og du skal ikke bestemme over mig osv. Alt hvad han siger fra godmorgen og fremefter, er kun for at genere hende. Det er i hvert fald hendes opfattelse, eller den måde hun reagere.

Jeg har den holdning, at HUN skal ikke bestemme hvem jeg skal leve med, og slet ikke genere ham på måde som hun gør. Han har ikke på noget tidspunkt være mere urimelig over for hende, end som enhver forældre er når de sætter grænser.

Før i tiden tolkede jeg hendes adfærd som at det var nemmere følelses messing at være sur på ham, end på mig. At det var ” lovlig ” da han ikke var hendes far. Men nu synes jeg at hun budte have blevet klogere, men jeg har åbenbart taget fejl.

Hun har altid været en lille frøken på tværs, så det er ikke ” bare ” en teenager fænomen. Hvis hun skulle fra punkt a til punkt b, og vi sagde at hun skulle gå til højere. Så kunne det næsten være 100% sikkert at hun gik til venstre, og ikke kunne forstå at det gik galt for hende.

Måske har Claus ret i at jeg har været for meget mor, at jeg har overbeskyttet hende, og klaret det som hun ikke lige kunne overskue.

Men hold op hvor gør det ondt at sætte bremserne i !!

Jeg har gået rundt om mig selv i dag og håbet på at jeg høre fra hende. Enten at hun ringede eller sendte en sms.. Men nej så let skal det ikke være.
Hun skal nok blive god igen, var André´s kommentar da jeg fortalte ham, at jeg viste ikke om hun kom hjem i efterårs ferien, da hun er sur på mig ;-)

Om jeg i hendes øjne nogen sinde bliver normal i hovedet, ved jeg ikke. Men jeg vil respekteres og ikke misbruges, og frem for alt må hun respektere Claus. Jeg siger ikke at hun skal elske ham, men hun må acceptere ham som den han er, så som han gør med hende, og så fortjener han ikke den behandling som hun har udsat ham for.

Jeg har tit tænkt – Hvornår pakker han hans gode tøj og går, for det her er der ikke mange der vil finde sig i. På et tidspunkt hvor det var rigtig slemt, havde jeg også mentalt forberedt mig på, at jeg ALDRIG ville bebrejde ham det hvis han gjorde det…. Men han er her endnu ;-) så enten må han være ualmindelig dum, eller også må han elske mig meget højt. Jeg er mest tilhænger til det sidste.

Men alt i alt, så er jeg dybt ulykkelig og ked af det, men jeg har ikke tænkt mig at komme kravlende og bede godt vejr. Jeg synes at hun i den grad har overskredet mine grænser, så hun må komme til mig, og så skal jeg nok lukke hende ind.