Tankeløs. Tom indeni. Føler ikke jeg lever. Føler mig død'ere end den døde'ste mand. Mit hjerte brister, hver gang jeg tænker på hvor meget jeg savner ham. Det er utroligt, han er jo bare en dreng...Vi skrev sammen i går. Han savner mig, han vil være sammen med mig, han siger jeg er dejlig, sød, smuk...Ønsker ikke dette skal ske. Jeg kan ikke forelske mig. Det ville tage for meget af min tid. Tiden hvor jeg bare sidder og laver intet. MIN TID. Der hvor jeg drømmer, tænker over livets muligheder, konsekvenser, tænker over hvem jeg er. Hvad livet er, hvad jeg er. Det er i den tid jeg snakker med min bedstefar. Han døde for 5 år siden. Jeg går, tit op på gravpladsen og snakker med ham. Står og kigger på den fredfylde kirke. Med grønne træer og buske omkring. Solen på den klareste himmel. Der føler jeg livet nært, så nært. Der er alt såre godt.
Jeg får heller ikke tid til at lytte. Lytte til alverdens musik. Har jeg ikke den tid, ved jeg ikke hvad jeg skulle gøre. Det er den tid jeg har for mig selv der gør mig til den jeg er. Den jeg vil være.