Kære Dagbog

Et ordsprog siger: Man har et standpunkt til man tager et nyt eller Af skade bliver man klog.

Og det er præcis det, som er årsagen til, at min computer igen i denne her weekend er blevet formateret og jeg atter er tilbage på win2000.
Jeg har hele tiden syntes, at netop win2000 var en ordentlig mundfuld at gå i krig med, selvom jeg har efterhånden har haft det installeret 3/4 år, så i sidste weekend blev hele maskineriet omlagt og jeg fik installeret winME i stedet for. Mange syntes forinden, at jeg var godt tosset og set i bakspejlet må jeg indrømme, at det var med god ret de sagde det.
Tidligere har der aldrig været problemer med hverken ditten eller datten (under win2000); ingen blå skærme eller 3-5 genstarter på en dag, men ikke så snart ME'eren var installeret startede alle disse dumme problemer og efter kun ½ aften var jeg godt og grundig træt af det hele og savnede min 2000'er :-)
Den er nu tilbage på sin vante plads og alt kører igen bare derudaf selvom der undervejs dog var et par småproblemer, såsom maskinen ikke ville godtage skiven og vi måtte søge assistance udefra.
Men fint nok for det, for så fik jeg lejlighed til at få hilst på en stor ven af mig, som jeg ikke havde set et par måneder.
Så ikke nok med at min maskine - med Kelds hjælp - igen blev sig selv, så fik vi også over nogle timer hyggeligt selskab af Alan, som vist ikke var helt egnet til at køre i bil da han tog herfra. I hvert fald har jeg nu en tom flaske whisky stående :-)

Ellers har det generelt været en underlig weekend, som startede i fredags, hvor alle 3 poder tog ud til deres far på weekend. De store er sjældent med derude, så her blev med et meget stille.
Jeg startede så med at få ryddet lidt op, hængt noget vasketøj op, lavet mig en portion aftensmad, som jeg bare nød at indtage uden afbrydelser end fra mig selv og kattene som troede min tallerken var på delebasis, men hov hov.... der var jeg af en helt anden mening og de tøffede alle 3 ud i køkkenet igen og ud til deres tørfoder :-)
Herefter fik jeg set lidt fjernsyn, hvorefter Keld dukkede op.

Det vil være at omgås sandheden lemfældigt, hvis jeg nu siger, at herfra gik det bare godt, for uha uha et par slagtescener vi havde først inden vi kunne tage hul weekenden, som herefter resten af tiden forløb uden følelsesmæssige problemer og optøjer, men hvor er det bare dødærgerligt at vi ikke bare een gang kan få 'vendt vinden' som er skyld i orkanerne. Håber bare 'vinden nu er vendt' i den rette retning, men okay... mangt og meget er sket og gjort, men når vi nu må erkende, at vi ikke bare kan undvære hinanden vil det nu være rart om vi så bare kunne mødes i 'mild brise'. Det håber og be'r jeg til hurtigt vil lykkes.

Efter orkanen havde lagt sig og vi begge havde fået sovet nogle timer, forløb resten af weekenden på smukkeste vis.
Vi er nu nogle sære nogle - ham Keld og mig :-)