Så fik du fred,du der kæmpede så hårdt.
Du blev enke som 42 årige, opvoksede og gav dine tre børn en god uddannelse
I de 42 år du var alene, ved jeg du kun levede for dine børn, alt hvad du fortog dig, gjorde du med den tanke :Er
det nu rigtig hvad jeg gør, er der nu nogen der blir fornærmet.
Min tanke er at du lod dine børn styrre dit liv,især en var du bange for.Det skal så siges at den person var den der, aflæste dine (eller måske personen egne )ønsker, til det sidste.
Jeg tror først det er når man skal midste den sidste af sine forældre, at det går op for en at man mister en stor del af ens egen idensitet.Når ens forældre er væk, så er de mennesker der elskede en uden forbehold også
væk
Du og jeg farmor! Kom aldrig rigtig ind på livet af hinanden. Jeg ved at du syntes at jeg var en snot forkælet
pige, det var jeg sikkert også set med
mange andres øjne, du kendte bare ikke min baggrund, at min far købte sig ud af den kærlighed han ikke kunne vise, og min mor aldrig har kendt til kærlighed. Du spurgte aldrig, så hvordan kunne du vide at jeg som ung pige,prøve at vinde din og min elskedes
families om ikke kærlighed,men retten til at blive accepteret som din søn og dine børnebørn hustrue og mor.
Jeg vil ikke rode op i alt det dårlige,vi kan jo altid finde dårlige side. Vi var 2 kvinder der elskede den samme mand. Det er fakta.
Du var også den dejligste farmor for alle dine børnebørn, de elskede dig uden nogen forbehold, og jeg er lykkelig for at børnene aldrig blev indblandet i vore kontroverser.
Heldigvis kom vi hinanden nærmere i de sidste år, jeg kom til at forstå dig meget bedre, og prøvede at sætte mig idin situation, som jeg håber jeg har lært noget af.
Jeg ved også at du fandt ud af, at din søn og jeg elsker hinanden meget højt.
Jeg lærte også at forstå at du nød de lørdage, hvor din søn kom alene og i hyggede jer med en frokost
For når jeg tænker frem, vil jeg da også godt beholde lidt af min søn, når han engang blir mand og far, men der er en ting jeg vil prøve at huske på, og det er vi ejer ikke vore børn, vi har dem kun til låns, dog er vi dog dem der elsker dem uden forbehold.
Kære farmor! Jeg vil prøve at huske de ting vi to har været igennem sammen, når den tid kommer,hvor jeg skal dele min søn med en anden kvinde. Dog må jeg indrømmeat det blir svært,men jeg vil love dig at være åben, og ikke dømme straks.
Farvel og tak for alt hvad du har givet mig, og tak for det du sagde med øjnene.
Jeg ved du nu er hos dine kære, og din elskede som du mistede for 42 år siden.
Du var hvad jeg virkelig kalder for en stærk kvinde