Jeg er blevet et rigtigt b-menneske. Jeg kan ikke finde ud af, at gå i min seng om aftenen, men sidder oppe og glaner til langt over midnat. Det må være fordi, at jeg hygger mig mest om aftenen og en time her ved computeren går altså lynhurtig – om nogle ikke skulle vide det. Hehe.
Så er der lige andre ting, som jeg også lige skal ordne – så skal jeg have en smøg og mine natpiller og så skal jeg lige have lidt at spise, for at undgå kvalmen og så skal jeg også lige….. En skrue uden ende…… Jeg har bestemt, at i aften går jeg i seng, ligeså snart jeg er færdig med at se udsendelsen med Troels Kløverdal. Jeg trænger til at sove – føler virkeligt at jeg er i søvnunderskud.

Det har været en dejlig weekend. I går eftermiddags kørte Laila – en medaktør fra dilettant – og jeg til en lille flække i Sønderjylland, hvor vi skulle se dilettantholdets generalprøve. De opførte nemlig samme stykke som os. Det var sjovt at se, for vi kendte jo stykket så godt – men at se, hvordan de havde tolket de forskellige figurer, var en oplevelse. Efter forestillingen fik vi en god snak med dem om det, at spille dilettant i almindelighed og om ”vores” stykke i særdeleshed.
Laila kørte mig hjem igen og var med inde at få en kop kaffe. Det endte med, at hun spiste aftensmad hos os – mexicansk mad, som Anne stod for.

I dag har vi været til barnedåb hos lille fætter. Det var en fantastisk og meget behagelig præst, som forestod gudstjenesten og dåben af lille Thomas. Det var Thomas´ 15-årige storebror, der bar ham til dåben og det klarede han rigtig flot – sagde endda ”Ja tak”, da præsten spurgte, om Thomas ville døbes på denne tro. Og storesøster Maja på 2 år opførte sig eksemplarisk i kirken. Sad for det meste stille hos sine forældre og læste i en bog.
Derefter middag i festlokale i ”Skovpavillonen” – som selvsagt ligger i en skov. En dejlig middag – Hønsesalat m. ananasrand og flutes. Kalvesteg, stegt som vildt m. alt tilbehør. Pandekager m. is. Efter middagen fik vi kaffe og så var der akmindeligt opbrud. Vi var hjemme klokken 17.00.

Jeg sidder og tænker på, at et venskab, som man tror, er solidt og fast, samtidig kan være utroligt skrøbeligt. Et forkert ord, der var sagt af hende, blev fortolket på en måde af ham, så venskabet røg fløjten. Pludselig var venskabet forbi, uden at hun, på nogen måde, har fået chancen for at forklare sig. Det gik så galt, at hun, på grund af en misfortolkning, bliver sat i den offentlige gabestok, hvor folk kunne bue og bæhe efter hende. Men i efterrationaliseringens lys og granskningen af, hvordan det var kommet så vidt, måtte hun erkende, at selvom han havde givet sig ud for, at være et dejligt og varmt menneske, så var der noget fordækt over ham. Hvordan kunne han ellers være fordømmende og svigte på denne måde? Bare gå og ikke lade høre fra sig.
Kommer han tilbage en dag, vil hun ikke bruge energi på, at være vred og bitter på ham, men forsøge at tilgive ham. Han skal dog få at vide, at måden han forsvandt på overhoved ikke er i orden. Han skal også vide, at han bliver nødt til at få et misforstået ord forklaret af hende, inden han næste gang tolker og fordømmer og bare gå, med en smækket dør efter sig.

Det var måske en lidt vrøvlet tankenedskrivning, men ikke desto mindre ment. Valget er mit eget og det er min dagbog, som jeg skriver i. Jeg skriver, hvad jeg finder rigtigt og jeg skriver det, som jeg har lyst til. Det har givet nogle øretæver, men det må jeg finde mig i, når jeg står på øretævernes holdeplads. Det må jeg erkender, når jeg vælger at lægge nogle af mine inderste tanker ud på nettet.

Kærlig hilsen Nellemor.