Søndag den 11. Januar 2004.... En kold og våd dag derude, men herinde er der varmt og godt, til trods for at jeg er fyldt af så mange ting og følelser.

Peter og jeg har en god ven, der har det uendeligt svært for tiden, og vi forsøger at hjælpe så godt vi kan..., det er bare så frygteligt svært at vide, hvad der er den rette hjælp. Er det de rigtige ord, man får skrevet, eller gør det kun ondt værre..? Hvor ville jeg dog ønske, jeg kunne knipse med fingrene og gøre verden lys, kærlig og god for dette lille menneske, som jeg holder så uendeligt meget af.....

Min verden er lys, kærlig og god, og det kan jeg kun være dybt taknemmelig for... Jeg har verdens bedste kæreste, jeg har alle mine dejlig børn og svigerbørn, jeg har et godt job (trods stress ind i mellem), jeg har et dejligt hjem og mad på bordet hver eneste dag...
Måske blev min verden en smule mere lys i går, da Peter satte en gylden ring på min finger, en ring, der for os symboliserer den kærlighed, glæde og samhørighed, vi føler så dybt for hinanden. Ind i mellem kan jeg næsten ha' svæt ved at fatte, at det kan være rigtigt, at jeg kan fortjene alt dette....., men jeg nyder hvert eneste sekund, kan jeg andet..?

Peter og hans børn er netop kørt nordpå nu, så pludselig er jeg alene igen. Omvæltningen mellem nærhed og afstand, kan nogle gange føles svært, men i dag er det OK. Jeg har ingenting imod bare at være "mig" lidt lige nu, rejse mig ind imellem og ordne lidt vasketøj m.m.

For mig føles livet godt, og mit inderligste ønske er, at det også må være sådan for andre, specielt vores før omtalte ven. Kære lille du, mærk at vi sender dig alle vores kærligste tanker og ønsker for dig og dit liv - mærk, at vi er der for dig..!

Kærligst
Wildrose