Tænk, der er gået en hel uge nu, siden vi havde træf – nogen gange fatter jeg simpelt hen ikke, hvor tiden bliver af. Den er bare VÆK..!

Jeg er igen i sommerhuset nu, og sidder med computeren her i Peters dejlige udestue, mens jeg kikker ud på den øde og forladte træf-plads. Pavillonerne fra forfatterhjørnet står her stadig, ligesom de sammenklappede parasoller og et par småborde uden dug på. Det bringer både glade og vemodige tanker frem – tanker om alle de glade mennesker, der var her, snak og latter, baglæns koldbøtter og sæbebobler. Det vemodige ligger i, at det hele nu er overstået, og at der måske vil gå lang tid, før vi igen kan hilse på alle de dejlige fyldepenne-venner. Men minderne har vi da lov at ha’ – er det ikke sådan, den gamle sang lyder ? Og billeder – en masse skønne billeder blev der taget, som nu ligger et sted på nettet, hvor alle deltagerne kan kikke og mindes med smil på læberne. Eneste ikke-træf-deltager, som får lov at kikke med, er Lotte-mor, der sendte os alle en dejlig hilsen under træffet, og på en eller anden pusseløjerlig måde, er hun jo ”skyld” i at vi overhovedet kunne holde sådan et træf, ikke ?

I morgen skal det hele i gang igen her udenom Peters sommerhus. Så skal vi nemlig fejre Nikolajs 12 års fødselsdag, og der vil igen blive grillet, hygget og sunget føs’dagssang – præcis som i sidste weekend :O) Lige nu er ovnen i gang med at bage kagemanden, som så bare skal pyntes lidt senere. Peter saver træ og arbejder på at få udekøkkenet anbragt, så det kan blive der permanent. Selv nyder jeg bare at være her igen. Jeg havde ellers betænkeligheder ved at skulle hjemmefra igen, syntes slet ikke jeg når at få passet hus og have hjemme hos mig selv for tiden, men når jeg først er her midt mellem skovens træer, ja så slapper jeg af og nyder det – det kan jeg jo også ligeså godt, for mine arme er altså ikke lange nok til at nå til Vejle og fjerne ukrudt m.m…..

Om et par uger har vi ferie – det er helt vildt at tænke på, og vi er slet ikke ordentlig i gang med at planlægge den endnu. Vores tanker har jo i den grad været på træfforberedelser i lang, lang tid, så det føles helt underligt at kunne gi’ slip på det og gå videre til næste projekt.
Det eneste vi med sikkerhed ved om vores ferie er, at den går nordpå. Vi (læs jeg) har ønsket mig at komme helt til Nord Kapp, men der er jo altså godt nok langt, og vi skal jo også nå hjem igen, før ferien er slut, så jeg har reduceret mit ønske lidt til blot at nå midnatssolen, så lige nu er det målet, men hvilken vej vi skal køre o.s.v. har vi ikke helt besluttet endnu, så det vil vise sig. Vi surfer lidt på nettet og finder gode rejsebeskrivelser, og det tror jeg faktisk er en udmærket måde at finde inspiration på.

Jeg skal vist ha’ kagemanden ud af ovnen nu, så jeg vil smutte igen.

En rigtig dejlig weekend ønskes jer alle derude

Kærligst
Wildrose