skriveglæde
Jette Peters...
7 år siden
En træls fredag
David Hansen...
8 måneder, 18 dage siden
Den søde.
Ruth Christe...
8 år siden
Nirvana
Ace Burridge...
12 år siden
Dejligt gensyn
Poul Brasch ...
12 år siden
Stilhedens nåle
Tine Sønder ...
11 år siden
Hvad Naja kan.
Camilla Rasm...
11 år siden
Aaaangst!!!
Camilla Rasm...
16 år siden
At se tilbage
Simone Krist...
10 år siden
Citrontræ
Halina Abram...
7 år siden
1 ex er det værste, men 3...
Martin Micha...
5 år siden
Den Søde.
Ruth Christe...
8 år siden
Stil, grill og musik
Martin Micha...
5 år siden
Brækket arm.
Hanna Fink (...
9 år siden
Kvindetid med Ziggy Marle...
Racuelle Hei...
9 år siden
At miste styrringen og jo...
Bastian
12 år siden
Dag nr. 3 på fyldepennen....
Gaffa Brandt
11 år siden
Romanprojekt, kunst, bog ...
Shirley Anke...
11 år siden
Hej dagbog, - jeg tog lige de 5 ritter sport med hjem til min mor, - hun blev glad, men ville ha været mere glad, hvis hun ikke lige havde fået dårlige nyheder af min far. Min far er god til at male fanden på væggen. Så jeg fik med det samme at vide, at min mors kraft tal var steget til 28, hvor den for en måned siden før operationen var nede på 16. over 35 så bliver den kritisk, og hun havde været oppe på 220 da hun fik det konstateret.

Jeg kunne se det i min mors ansigt, - hun var plaget af den viden. sagde til mig privat "hvorfor skal han også absolut kigge efter de tal" - hun ville hellere være blevet i uvidenhed.

I mit hoved lød der et råb... JESTER!!! I need you! Okey, det føltes som om et pudslespil af ord blev bragt sammen til et billede. - så snakkede jeg med dem begge, og sagde.. Jamen, hør her.. når de rører ved det, og operere det væk.. vil tallet stige lidt..Hvorfor tror du, at de allerede inden operationen havde snakket om, at du nok skulle ha kemo bagefter et par gange. Allerede inden de vidste, at der ville være små sandkorn tilbage af kraft. Jeg var nød til at sige det et par gange inden de forstod hvad jeg mente. Jeg tror det gav min mor håb, og hun sagde at hun ville spørge om det i morgen.. når hun skulle ha kemo igen.
Tager jeg fejl, giver det måske min mor en nat hvor hun kan sove.. At det er mig, der skal give håb... så er der noget galt i verden. Jeg har fordrevet alt håb fra mig selv, - Da håb ikke er af det gode.. det er som at pisse i sengen..for når man finder ud af, at man har arbejdet i mod noget forgæves.. bliver det koldt.. Men har jeg ret, så vil Jesters lynhurtige tanke være guld værd, også i længden.

Jeg er selvfølgelig Jester, - Det er bare som at aktivere mig selv.

Den anden pedel kom i dag, - det gør han altid om torsdagen. Så snakkede han om, at han havde besluttet for alligevel at lade sig vaccinere.. han er i 60erne. Efter han hørte min hjælpers udsagn om hendes mand, - hun fortalte at hendes mand stadig havde problemer, efter at ha været covid syg. Lugtesans, smagssans og træt. En historie jeg fik hendes til at fortælle igen, da han var der.. Han havde før sagt, at han ikke ville vaccineres mere.. noget han ikke ville ha fået fortalt, hvis det ikke havde været for mig. Jeg havde selv hørt en anden, som der havde haft den nye covid udgave fortælle det samme.. Men den slags historier er bedre, når de kommer mere direkte fra.. Dette gjorde jeg, fordi følelsen af, ikke at ha givet de informationer videre, hvis han blev rigtig syg af covid, ville ha været mit ansvar.. og lægge som et "det er min skyld, jeg kunne ha reddet ham" - hvis der skete noget. Jeg prøver så godt jeg kan, at fralægge mig alt ansvar for verden omkring mig, - men det er svært, når man kender folk... og det var kun som at puste til en sommerfugl, at få de 2 verdner til at lytte til hinanden..

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget En mand af håb er publiceret 27/10-2022 19:23 af Kenny Raun (thejester).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.