Der er nogle drømme, der damper væk i samme øjeblik som man løfter sine tunge, klistrede øjenlåg.

PUF...som en støvbold i september.

og så er der de drømme som hænger ved een indtil man får rejst sit jerntunge legeme og i bedste zombiestil a la Jacksons´s " thriller", trasker ud, får fat i kanden og som en indlært rutine, ligesom når man går op ad trapperne uden af tænke over at man løfter fødderne (det er vist det der foregår i EGO niveauet!!!) fylder vand og kaffe på og trasker ud på badeværelset, sluger sin medicin, for så efter 3 sekunder at komme i tvivl OM man har sat kaffe på OG om man har slugt sin medicin!!!!

disse drømme falder også af een, som skælceller, døde hudceller, som kroppen ikke kan bruge mere. En afstødelsesproces som er nødvendigt.

men så er der de drømme, som hænger på een hele dagen og tynger. kravler ind alle steder, sparker til hjertet, får een til at tro at man har clayvoiante evner, kan se ind i fremtiden og når man går i seng, er drømmen der stadig, som om man lige var stået op.
Det pudsige er, at man IKKE drømmer den samme drøm igen!!!
det gør jeg ihvertfald ikke. Har kun prøvet det EEN gang og det er MANGE år siden (siger jeg med alderdommens stemme dirrende i drøblen!!!!!!)

Men i nat drømte jeg om min værste fjende. Nå ja...jeg har mange fjender.
Der er den altoverskyggende opvask, som uanset hvor mange gange jeg svinger mit grønne sværd, altid formerer sig lige så snart jeg vender ryggen til.
Der er min papirer, som jeg har arkiveret alle steder, hvor jeg ikke kan se dem og er så i den tro, at de ligger både i orden og efter dato, måned og klokkeslæt. Ude af syne, perfekt arkiveret!!!
så er der en fjende, som jeg prøver at ignorere, men hun popper tit op i de mærkeligste sammenhænge. En tøs med samme navn som mig, men hun er alt for sindsforvirret til at lukke ud, så hun får kun lov til at surfe rundt og skabe ravage inde på nettet.

Men denne fjende jeg drømte om er meget virkelig. Denne fjende er en lydløs dræber. En ottebenede Agent 008. med millarder af eyeballs. for 10 år siden var jeg til forhandling med disse kræers leder og vi lavede en skriftlig aftale om at holde os fra hinanden. det var bedst for alle parter og på den måde ville de ikke miste nogle af deres unders¨åtter.
Men der findes jo altid nogle anarkister, terorister eller bare ballademagere. og nogle af dem synes det er evigt sjovt at terroisere mig.
Men de ved at de betaler med deres liv....kontant afregning ved kasse 8!!

Men jeg drømte om een af disse ballademagere og DEN VAR STOR!!!!
umiddelbart var jeg ved at skide i bukserne (heldigvis ikke i virkeligheden, da jeg ikke sover med bukser og hvis det var sket i virkeligheden,skulle jeg nok ud og købe en ny madras med en kæreste som ville være ved at kløjs i gentagne latteranfald)

Men jo mere jeg drømte om den, jo mere lærte jeg den at kende.
Man kan ikke kalde en edderkop på størrelse med en ladvogn fra Danish Crown, et bette pus, men det var min umiddelbare tanke. Jeg så et par af dens lange, klamme, behårede ben dirre af skræk, da den så mig og i drømmen, gik den også hen til en statist, som jeg ikke kendte, og prøvede at nusse vedkommende i håret. Vedkommende som faktisk så var ved at skide i bukserne.

Men jeg fik medlidenhed med den, skønt trangen til at grisse mine ikkeeksisterende bukser til. Det var underligt.
At være skræmt fra vid og sans og samtidig føle medlidenhed for et kræ jeg altid har været rædselsslagen for, skønt min erkendelse af min egen størrelse.

Jeg er stadig bange for de ottebenede, og min fornuft har ikke overbevist mig, men det var en pudsig drøm og jeg ved den hænger på mig hele dagen.

Så man kan sige at det var en åbenbaring uden mening og formål.
bare pudsigt.