Jeg vil lave et eksperiment.

Hvad det skal indeholde, vil jeg hermed nu overlade til min underbevidsthed.
Jeg vil forlade mit superego, forlade kontrolrummet og kravle ned ad stigen, ned til mit Ego, som lige nu ligger i sin køje og koger med et gammelt pornoblad med slidte, lortebrune sider, kedsommeligt, gabende rastløs.

Jeg vil åbne dækslet og undå at ørle ned ad mig selv, pga af den opadstigende, søde dunst, der vil berige mine næsebor og få mig til at ønske at jeg istedet stod for at skulle bunde en palle Eiswein fra Tyskland (eller endnu bedre.....en palle PISporter...min værste fjende, udover edderkopper!!)

Med en sød og kvalm, lidt syrlig dunst ville sive stille op, så man næsten tror at man kan ane små skyer af dunstige klumper med kældermuggent grønlige svampesporer, oprustede til at angribe mine, i forvejen nedsattte, T-celler, som ikke yngler mere som de plejer. I kraft af at de er hermafroditter og kan bedække sig selv, så synes jeg det er lidt mistænktsomt....hmmmm...." jeg vil ikke i nat , skat..jeg har hovedpine, GU HAR DU EJ!!!...du lyver!!" I det sammenhæng kAN man ikke komme afsted med den slags undskyldninger. Godt jeg ikke er hermafrodit!!!

Men der er tre dæksler jeg skal kravle ned igennem og de bliver sværere og sværere at åbne og mindre og mindre, men når ikke så små, at kniven-på-syltetøjslåget-samt-ærmet-omkring-lågettricket ville gøre nogen forskel.

De sidder godt fast, ikke det første, men de næste. Især det sidste. Det ser ud som om det aldrig er blevet åbnet (og det er det sikkert heller ikke!)
men da jeg endelig får det åbnet vha at TNT og gentagne eder, som nu endelig har gjort det af med min fribillet til Sankt Peters formidable diskotek. Et diskotek, hvor alle sjusser er gratis, men hvor man skal forbi en stor fed udsmider type, som næsten kun bliver fremavlet i og omkring Jomfru Ane Gade: " Det koster FØØØØRE!!", siger udsmideren i hvid toga med nordjysk dialekt, og knækker fingerene på sig selv, bare for at demonstrere, at det faktisk KOSTER føøøøre!!

Jeg står så nu og ville ønske at jeg havde husket min gasmaske, fordi den stank der møder mig nede fra dybet, er ubeskriveligt!
Min første association er "fyldt ble", men det bliver hurtigt erstattet af noget andet. Som at smage og dufte til en fremragende årgangsvin med gentagne indtryk og en masse begreber, som hjernen prøver at sætte i orden.
Bare omvendt!
Noget fra denne stank, elementerne blev pludslige nuanceret, havde jeg aldrig lugtet før. Ikke at det gjorde trangen til opkast mindre, men måske pirrede det mn nysgerrighed lidt.........fortsættelse følger