Lad være med at glo. Lad lige være med at stirre, og holde stift øje med mig. I ser alle sammen på mig nøje, observerer enhver kinetik - min måde at påvirke det miljø, som holder på min massefylde. I kigger alle sammen interesseret, indsamler data over enhver pigmentfejl jeg måtte have.


Morgentrætte, dugøjede, gabende, og dvaske mennesker i toget. Jeg kan mærke deres øjne, deres tanker på mig. Det kan jeg periodevis. Nogle dage er det uhæmmet og usædeligt tydeligt. Andre dage, forsøger mængden at skjule det - men de er alle transparante. I dag kan jeg tydeligt, og klart fornemme det. Om det handler om min udstråling, mit kropssprog, min nonverbale kommunikationsform - om det simpelt som skrevet, er dem der er idioter - det ved jeg ikke.

For at rive mig selv ud af den, min verden bestående af tåge, af forestillinger - så har jeg muligvis glædelige nyheder i ærmet. Det gælder privat, såvel som slaveprofessionelt.


Tilbage til den virkelige, fysiske verden - hvori jeg kan mobilisere objekter, og hvor jeg desværre ikke selv kan skrive historien. Off to school.

- Kasper Lund