21 år siden

At hænge i periferiens tråde.

Hvorfor er jeg så vred?
Neola
4 år siden
Kommunikation!
Racuelle Hei...
10 år siden
Kjære dagbok
Sunstar31
10 år siden
Jeg skal have en lille pr...
SoffiG
11 år siden
De første år
Camilla Grub...
11 år siden
Mystisk tilbageblik
kaotiskkaos
7 år siden
Katten ude af sækken
Suree Lio (L...
12 år siden
23 år - derfor naiv - Kas...
Kasper Lund ...
8 år siden
Spand med sand, der skal ...
Michala Esch...
7 år siden
Grungekaffe og brækket ry...
Michael Nevs...
7 år siden
Sulten?
Kellany Bram...
12 år siden
Sommer
Hanna Fink (...
8 år siden
Transpsarante mennesker -...
Kasper Lund ...
8 år siden
Souvenir fra barndommen
Olivia Birch...
10 år siden
Græsken
Halina Abram...
7 år siden
Hvordan?
Halina Abram...
7 år siden
Det er meget underligt det der foregår her for tiden.
Der er en stor fokus på egen navle og reglerne er blevet ophævet, så der er fri bane.
Ingen forhindringer, men jeg slingrer stadig mere fra side til side end lige ud, og det er da bedre end at bakke.

Jeg har fået at vide at jeg skal sige nej når min fortid banker på og tilbyder mig sin hånd, hvilket jeg ikke forstod dengang, men nu har jeg oplevet et par gange at stå ansigt til ansigt med denne sirene af illusionens selvbedrag.
jeg kæmper for ikke at tage hende i hånden, men det er svært.
Det er jo det letteste. Og hvem har íkke lyst til at gøre tingene lettere?

Men for første gang i mit liv skal jeg nu kæmpe for noget der hverken har materiel værdi eller eksisterer ude i omverdenen, og det er fandme svært.
Fordi det er uhåndgribeligt.
Og dog!
Jeg oplever små hors d´ouvers til nye sider af mig selv og ved ikke om disse sider hører til processen eller om det netop er appetitvækkere til en ny personlighed.

Og deraf kommer aggressiviteten. den enorme lyst til at være hensynsløs. især når jeg oplever en masse fremmede menenesker være det, tænker jeg: Når de kan, så kan jeg vel også!!

Men jeg skal ikke stole på mine følelser her for tiden, har jeg fået at vide. De er utrilregnelige og derfor får de heller ikke lov. Min logik (?) har fået manualen i hånden og sidder nu og fumler med oversættelsen og en trailer fyldt med ordbøger. Den stakkel!
Den er faktisk altid blevet overset og lige pludselig får den en masse opmærksomhed.

Men det er grimt at få at vide at man ikke kan stole på sine følelser, at de narrer een. Det er som at blive forrådt af sin bedste ven.

Derfor er jeg selv utilregnelig her for tiden.
Derfor er jeg forvirret og aggressiv på een gang og samtidig frustreret med en lile smule nysgerrighed på hvor jeg ender henne.

Men jeg må ned i de støvede kasser og lede efter min flossede tålmodighed, banke støvet af den og iføre mig de lasede klæder.

Dog ved jeg at det er godt for mig det her. Fordi jeg kan ikke være noget for andre mennesker, kan ikke hjælpe og uddele overskud, hvis jeg ikke har noget. Og jeg nægter at være falsk!
Så jeg håber omverdenen bærer over med mig.

Jeg arbejder på mine vinger.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget At hænge i periferiens tråde. er publiceret 20/09-2003 10:50 af Camilla Moe (moe).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.