Atter en modeuge er slut, hvor jeg kom til at tænke tilbage på det arbejdsliv, der var engang.
Stadig kan mode fange og facinere mig, selvfølgelig især de rigtig store, med Karl Lagerfeld som min absolutte favorit. En ældre herre på omkring de firs, kan stadig begejstre ung som gammel. Mit barnebarn på 24 sidder lige som jeg klistret til skærmen, når han viser sig selv og sit show. Hun har fra hun var helt lille siddet på mit arbejdsbord og fulgt processen, mens hun legede med knapper og bånd og andre iøjnefaldende ting, så det ligger også hende i blodet, min egen far var skrædder.

Når man selv sidder her og er noget op i årene, er alle dem man fulgte dengang selvfølgelig også nået godt der op ad, lagde mærke til, at den legendariske chefredaktør fra Vouge, var begyndt at at bære solbriller indendøre, ligesom Lagerfeld, men han startede på det allerede som tyve årig. Den unge rebel, Goultier, var pludselig blevet 60. Valentino på den anden side af firs, bukkede vist under for pengemændenes pres. ( en lille italiensk pige kaldte mig engang for Valentinos kollega, meget morsomt) Alle disse store ikoner var og er fantastisk dygtige, creative og energiske, som Lagerfeldt sagde i et interview, jeg hader at sidde ned. Ingen af dem er kommet frem ved at sidde på deres dertil indrettede. Det er virkeligt hårdt arbejde at nå frem i forreste række, det var det dengang og bestemt ikke mindre i dag.