Man siger jo ellers, at spejle ikke lyver, det passer ikke - mit gør.

Hvis jeg en sjælden gang får taget mig sammen til at kigge i det, er det en vildt fremmed, der står derinde og glor på mig. Jeg kan så stå og spekulere over, hvem den rynkede person mon kan være. Håret er da heller ikke for kønt, det er vel nærmest det frisøren nænsomt vil kalde fint, men jeg vil nu kalde det tyndt. Det er bestemt ikke mig, mit hår er da mørkt, slet ikke den ubestemmelige farve, og flere har da sagt, at jeg har en flot hud. Hende derinde i spejlet har efter min mening en noget ubestemmelig og rynket hud, selv om jeg godt kan se, at hun prøver at dække over det med en farvet creme. Det hjælper nu ikke meget.

Gudskelov kan man ikke se hende i hel figur, det ville måske have afsløret, at min flotte figur kan hun ikke stå mål med.

Ja, helt bestemt mit spejl lyver, håber jeg kan blive i den vildfarelse lidt endnu.