Solens energiudstråling.

Gud taler til alle
Salomon
9 år siden
Uden kontrol
Hanna Fink (...
11 år siden
Hr Solsort
Peter
9 år siden
Små og store fremskridt p...
Michala Esch...
6 år siden
Drømmen om huset ved have...
Ruth Christe...
8 år siden
Lyden af livet
Hannah White...
9 år siden
Skøn sommer og smart syma...
Michala Esch...
14 år siden
Sønderborg ugeavis ultimo...
Martin Micha...
5 år siden
Gud hader dig, og især mi...
Kasper Lund ...
8 år siden
Jeg inklinerede som det s...
Olivia Birch...
9 år siden
Hvad kan man blive mere lykkelig og mere energisk af end solens stråler, der lige i øjeblikket strømmer ned over os. Man begynder at mærke alle duftene, man hører fuglene synge, ja kort og godt man bliver glad i "låget."

Lige nu kører vi nok på lånt tid, rundt om hjørnet lurer regn og blæst, men pyt nu må vi glæde os over at solen har overtaget.

Nu har jeg været i haven i fire dage, det er bestemt ikke hvert år, det kan lade sig gøre her først i marts. Sidste år var der sne på denne tid. Den anden dag var der op mod 30 gr. på min terrasse, - godt nok i solen.

For første gang er min figenbusk ikke frosset ned, hver år har den måttet starte forfra, så nu tænker jeg om den mon når at få modne figner i år. Har da allerede kigget på opskrifter med figen, - rent Konen med æggene.

De små nye krydderplanter pibler frem, purløg, persille og andre, der er simpelthen så meget smag i dem nu. Der er nu noget særligt ved den første gang , man drysser puløg ud over sin madpakke. De få ramsløg jeg "stjal" et sted uden for et hegn sidste år, er også dukket frem, så mon der bliver så mange, så jeg kan lave en gang ramsløgspesto. Min glæde og forventninger til alle disse gøremål, som solen bringer med sig, er stor. Man får lyst til at flytte om, rydde op, male vægge og møbler, efter de mange måneder i vinterhulen.

Lige nu må man styre sin lyst til de mange blomster, som butikkerne lokker med, men man kan da gå og forestille sig hvordan det store farvespekter, lige fra de sarte hvide til de stærkt røde, vil tage sig ud. Jo, jeg skal love for at solen giver energi.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Solens energiudstråling. er publiceret 13/03-2014 10:44 af Lizzi Pedersen (Lizzi).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.