Så er foråret over os igen, og hvad kan man sige andet, end at det er en pragtfuld tid.
For hver dag kan jeg se de store træer, der titter op bag byens tage, springe mere og mere ud. I øjeblikket har de den der fine gulgrønne farve, der får en til at tænke på en dejlig frisk og kold kaipirinia, som man desværre meget sjældent får serveret.

Ja, foråret er skønt, men når man så sidder og læser i et glittet magasin, så kan man godt blive en kende forpustet, for som der står, en ægte livsnyder skal nu til at rette sit fokus på både udeliv og bolig.

Hyggelige hyggekroge og hyggelig hyggemad serveret på hyggeligt porcelæn. Der er ingen ende på al den hygge, vi skal udsætte os selv for, men al den hygge er jo ikke bare lige, det kræver hårdt arbejde, for ikke nok med at det hele skal være så hyggeligt, man skal også jagte oplevelser, møde nye mennesker og få det aller bedste ud af alt.

Jeg sidder og tænker: stakkels unge mennesker der hopper på den, jeg kan da godt forstå de altid er trætte og stressede, for det er faktisk en umulig opgave de begiver sig ud på. Jeg er nødt til at sige, at jeg ved det af erfaring, så i år tror jeg, at jeg vil lade al skvalderkålen og andet ukrudt stå og hygge i min hyggeligt rodede have.