"Sidder på en bænk i Herning og drikker Sports Cola". En af den slags Facebook-opdateringer jeg elsker. Dejlig uprætentiøs. Fremkalder en kærkommen trækning i smilemusklen på en mandag, som var en særlig hadefuld én af slagsen.

Ond weekend. Og dejlig. Som endte i en sær form for tom tristesse. Månen og Slipset er begge på banen igen. Fuld skrue. Fuck. Slipset er sygemeldt. Han ser dobbelt og må tage en eller anden medicin for at styre musklerne i hans øjne. Måske er det fordi han keder sig, men han blindtaster i hvert fald non stop til mig. Fredag aften var stille og rolig. Spillede et af Drypgåsens mærkelig svenske brætspil, drak sukkervand og grinede.
Lørdag var shopping. Købte en dyr Kastanielikør og et trådløst musikanlæg. Lørdag aften: Helt i hegnet. Startede ellers helt fantastisk med en lille fest hos Luna sammen med Drypgåsen og Barnepikken. Vi lavede musikkonkurrence og stoledans. Bagefter tog vi ned til Falske-Fætter, han stod bag baren, og der var billige runder, hvilket er alt, alt for farligt. Blev lidt forelsket i en høj und russe, eller litauer, men det blev ikke til mere end øjenflirt. Så tog vi et andet sted hen. Og så var det Månen dukkede op, hidkaldt af Barnepikken. Og så var vi pludselig de sidste tilbage, og så fandt vi os en taxa. Men først købte Månen en tandbørste i 7-11. Og så. Og så var det en repeat af en repeat af en repeat. Månen er dejlig, men han er stadig viklet ind i de rødhårede tentakler. Og det kan man godt lidt glemme, når han sådan knuger mig ind til sig, når han bare spooner mig, som om jeg var den dyrebareste guldske i skuffen. Næste morgen tullede vi rundt og børstede tænder sammen, og bagefter stod han der med sit tøj på, og den dumme tandbørste i hånden, og anede tydeligvis ikke helt, hvad han skulle stille op med den. Han kiggede på den med mistro og distance og akavethed. Skulle han stikke den i lommen eller lægge den på bordet? Et dilemma af de helt store. En gummipind med plasthår rummer pludselig alverdens symbolik, det ved man bare begge i sådan en situation.
"Jeg tror, jeg tager den med. Jeg kunne godt bruge en ny derhjemme".
"Bare du ikke løber ned af Istedgade med den i munden", siger jeg, mens jeg drejer smæklåsen op, og lukker ham ud. Han smiler skævt og siger "Det lader jeg være med så".
Mandag morgen vågnede jeg kl seks, jeg faldt i søvn igen og drømte at jeg svævede ud over en klippekant i et smukt irsk landskab i en ustyrlig luftballon. Tre timer senere vågnede jeg rundt på gulvet og havde sovet to timer over mig.