Jeg har ikke skrevet dagbog i lang tid. Ferien er slut. Den var en indsunken tilstand i mig selv og fantasiens verden. Jeg tog godt nok hjem i en fire dage. Hvor jeg drak små snapse med farmor, tog på ture og spiste guddommelige fiskefrikadeller med far og søster, lavede mojitos (Mo-hva-for-noget) hos farmor, gav alt godt fra havet en omgang krabbeklø, var på et gråhåret antikmarked, men endte med at købe ind i naboens garagesalg. (God handel). Der var for engangsskyld fuldkommen ro og idyl på hele hjemmefronten. Alt er ikke perfekt. Men far er glad. Mor har lavet nyt pulterrum (og hun er altid glad når hun laver husforbedringer). Søster har endelig fået hul igennem til nogle givtige FADL-vagter og stikker af i tre uger til Canada på mandag.
Jeg er indbegrebet af vægelsind og vankelmod. Jeg tænker hele tiden på Månen og Slipset. De kommer begge til festen lørdag. Slipset inviterede mig jo på kanalrundfart i ferien - som han derefter aflyste til fordel for 'en haster på arbejdet' en halv time før. Da han forsøgte at udsætte det en uge, skrev jeg, om vi ikke bare skulle glemme det, og synes jeg fik den lukket der. På en venlig men bestemt måde. Men vi ses jo til festen, han skrev i går helt upåvirket af dét jeg troede var at lægge relationen på is. Har tænkt på Månen. Det ene øjeblik øjner jeg chancer for dette og hint, det næste kan jeg ikke se nogen mulig forandring på den rutine vores sporadiske nætter har indfundet sig i. STOP. GLEM DET. Som manden på North Side blev ved at sige.
Jeg mødte min gamle ynglingskollega Adam, som har fået et nyt fedt job. Vi drak os stive til en fernisering. Sent ud på aftenen sagde han "I'll probably quit Mette in a few years, can I call you then?." Totally BS selvfølgelig. Om det nye job fortalte han: "I went to four interviews. Four! Personality tests and shit. Can you fucking believe it? - getting MY personality tested? I was just, like, completely honest. I just layed it all out, so that hiring me was on their table. I wasn't quite sure if I actually qualified, so I wanted to be sure that it was entirely on them. In the personality test I just said: "Hey, I'm, like, this tall talking obnoxious guy that'll interrupt at all the inappropriate moments and tell some really perverted joke. At my last job they called me 'Burro'. Because, on my first day, I showed them a Vice documentary about burros (donkeys) getting fucked by men in Mexico. The men needed the practice and the donkeys seemed to enjoy it. Haha. Well, they fucking bought it! Told me that I was the type that would get the social aspects going and keeping the team together through rough times. Would you fucking believe that?". Yeah, Adam, I fucking would. Suk. Sådan en Burro skal man kigge længe efter på mit nuværende arbejde.
Ikke at det betyder, at jeg altid nød Adams pervertede kommentarer, men han er en fantastisk dygtig, kreativ og sjov kollega, som kunne få en til at grine, selv i de mest sorte situationer. Nu vader jeg bare rundt mellem en kedelig forsamling brun-og-beige HKer. Gerne iført den populære sommermode: Blomstret pyjamasbuks. Er der ikke nogen der gider fortælle disse kvinder dette: Stor Mås står op. Stor Mås trækker i py-buks. Stor Mås sætter sig på cykel. Stor Mås står af cykel. Stor Mås har spist en stor bid af pybuks. Stor Mås vader ind på kontoret. Stor Mås har nu spist så meget af den løse py-buks, at den er blevet helt stram. Stor Mås ser uappetitligt mæt ud.
Hvad kalder man dette fænomen? Er der ikke nok nogen, please, som vil finde på et navn til dette omsiggribende fænomen? Man kender mumlebuksen, som ofte udmønter sig i fænomenet kameltå eller camel toe. Men hvad kalder vi lige Stor Mås versus løs buks-fænomenet? Hungry booty cleavage? Hungry hungry hippo?
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.