Man kan læse bøger for at blive inspireret til at skrive, og lære om andre måder at skrive på. At læse er også en slags skrivekursus.

Det gør jeg så, og jeg har været på skrivekursus et par gange, men der er ikke mange af dem i Korsør, hvor jeg bor. Tror ikke, der er nogen overhovedet.

Jeg sidder lige nu med en erkendelse af, at jeg skal have overskud til at skrive. Altså både det mentale og fysiske overskud.

Efter mit selvmordsforsøg for godt et år siden måtte jeg indse, at noget skulle ske. Jeg må i gang med at skrive, fordi det er livgivende energi for mig at skrive. Men hvis man ikke tror på sig selv og ikke har mentalt overskud, så kan man ikke lave den investering. Så hvordan?

Piller hjælper ikke, hverken som led i selvmord eller som led i psykiatrisk behandling - altså i det mindste ikke i mit tilfælde, har jeg fundet ud af.

Så jeg har fundet en anden måde at lade op på, som giver mig rigeligt med energi til at skrive...og det drejer sig om mad, men nok ikke helt på den måde I forestiller jer!

Der findes muligheder på nettet for at google ernæringsindekser af forskellig slags, og mere må man vist heller ikke reklamere for herinde. Men man kan søge på en fødevare og skrive "ernæringsværdi" bagefter. Så skulle der komme forskellige hits.

Der svære i starten var at finde ud af, hvad min egen individuelle krop har brug for. Men så fandt jeg ernæringsværdien på de fødevarer, som jeg spiste. I første omgang lagde jeg mærke til, at jeg fik det meget bedre ved at indtage meget C-vitamin.

Lad mig lige komme med et eksempel:

Ja, der er meget C-vitamin i en appelsin, der er ca. 60 milligram C-vitamin per 100 gram appelsin. Men der er faktisk over 150 i 100 gram broccoli, peberfrugt eller rosenkål.

Jeg kan således få et overblik og se, om der mangler nogle vitaminer eller mineraler i den mad, jeg har spist i de foregående dage, og så kan jeg eventuelt mærke, om jeg får det bedre ved at spise nogle fødevarer med pågældende vitaminer og mineraler.

Dette prøvede jeg, fordi jeg har allergier i pænt omfang. Resultatet var ikke bare, at allergierne lagde sig. Jeg blev også mere glad.
Jeg kan dog stadig være i dårligt humør, når jeg skal skrive, og sidde der uden selvværd. Dette er jeg meget på vagt overfor. Og det hjælper mig faktisk, når jeg så spiser til af nogle ting, jeg kan se, jeg mangler, når jeg googler de forrige par dages måltider for ernæringsværdi.

Humle, ved denne måde at gøre det på er, at så får man afpasset sin viden om mad til sin egen individuelle krops behov.

Jeg arbejder for tiden på en tekst, som kan blive et digt eller en novelle med fantasifulde billeder, men også med en meget skarp eksistentialistisk kant. Denne øvelse trækker tænder ud, for man må ikke give op. Og det hjælper maden så mig med.