Vi skal til handleplansmode vedr. André på fredag. Har modtaget en statusrapport for 2012. Specielt siden hans anbringelsesdom er udstået, er der dukket flere problemstillinger op. Han vil ikke indgå samarbejde omkring struktur og beskæftigelse. Mener at han selv kan bestemme hvem af personalet han vil samarbejde med. Er overbevist om, at siden han er blevet domsfri, at personalet behandler ham anderledes-hvilket selvfølgelig ikke er tilfældet, andet at de ikke har de samme sanktions muligheder over for ham. Samtidig har han et uheldigt forhold til en at de andre beboer på stedet-hvor alkohol er omdrejningspunktet for dem. André har i en lang periode ment at han var alkoholiker, og brugt det som undskyldning for at drikke. Bostedet har lavet en aftale med ham om, at han kun at drikker i weekenderne. Han drikker sjælden herhjemme, og hvis, så er det en øl til maden.

Han har stort set altid brugt hans skizofreni eller hans somatiske tilstand til at blive fritaget for det han ikke gider, samt til at få opmærksomhed. Det kan derved være svært at vurdere hvornår han eneligt har det skidt, og hvornår det er en undskyldning. Det kan godt være at han mentalt er tilbage, men han er indimellem snu nok.

Jeg ved godt at jeg falder i med begge ben, når han siger at han har det skidt. Også selv om jeg ved at det ikke altid er tilfældet. Jeg lod ham f.eks. komme hjem i torsdags, da han over for mig gav udtryk for, at han ikke kunne overskue offentlig transport til tandlægen fredag. Sagde at han måtte tage tog eller bus herhjem-hvilket han så gjorde. Fredag havde Claus planer med privatbilen, så igen måtte han tage bussen, da han skulle til tandlæge. Hvem tog røven på hvem?

Claus og jeg har sammen gennemgået statusrapporten. Den består ikke af noget nyt eller overraskende. Vi talte også om min svaghed overfor ham, samt den regning jeg fysisk må betale engang imellem. Så som denne gang hvor han er hjemme i en uge-vil jeg muligvis kollapse når han er hjemme ved sig selv igen, da jeg har været 110 % obs. på ham, og til sidesætter alle mine egne behov.

I rapporten står der bla.også, at bostedet vurdere, at han ikke længere profiterer af behandlingstilbuddet hos dem, og at der snarlig skal findes en afklaringen på hans videre forløb, så han (og os) har noget at forholde sig til. De vurdere at tilbuddet skal indeholde massiv støtte på stort set alle områder, da han ikke formår at tage vare på sig selv. En udtagelse som jeg er enig i, og glad for. Kommunen har tidl. lavet hovsa løsninger-hvilket jeg vil være meget obs. på at de ikke gør igen.

Andrés far ringede til mig i mandags. Hans far har det meget skidt. Han har fornylig fået fjernet det ene øre pga. kræft, som tidl. det ene øje pga. det samme. Nu har de muligvis fundet kræft imellem skulderbladene. Han skal til Odense og have svar på fredag. De (Andrés far og kone) havde været inde og besøge ham i mandags. Han virkede meget distræt. Havde ikke været i bad i en uge, og næsten ingen væske indtaget. Spurte hvorfor de ikke havde fået ham indlagt-hvortil han svarrede, at en lægevagt mente det ikke var nødvendigt. Sagde det havde jeg ikke accepteret. Heldigvis havde en af hans brødre fået ham indlagt om aften. Tror at det er ved at være slut. Ved at jeg vil være ked af det den dag han ikke er her mere, modsat min tidl. svigermor. Hun var en rigtig sviger monster.

Omkring det han er syg, så er der endnu et problem. En af brøderene er mentalt handicappet, og bor hjemme. Jeg har altid været modstander af det. Han er i dag 45 år. Det er udelukket at han kommer hjem til hans mor, da hun er alkoholer. Hun og brødrene skal mødes på søndag, og tale om hvad der fremrettet skal ske med ham. Jeg mener at det ikke kan gå hurtig nok med at kontakte kommunen.

Det bliver rart med vores lille firmaudflugt i morgen. Har lyst til at drikke mig ud i hegnet.