Ok, nu havde jeg lige fortalt op og ned af stolpe, men så lukker skidtet pludselig ned. Fuck. Nå, forfra! Jeg sidder alligevel bare herhjemme – var egentlig taget i byen, men har fået en grum tandpine og er også lidt slatten i det. Jeg må true mig til en tandlægetid på mandag. Nu sidder jeg og ser Crocodile Dundee med et halvt øje. A blast from the past!
Først: Dagens Observation: Bamses venner og Cabriolet er et umage par.
Well, sidst jeg slap dagbogen befandt jeg mig i det vægelsind som er så typisk for mig. Skulle jeg tage til debat eller blive hjemme. Jeg havde egentlig besluttet mig for det sidste, da fanden pludselig tog ved mig, og jeg sprang i bad og blev klar på ca 10 minutter. Hell, jeg kan være noget hurtigt blinkende neon, når det lige kommer over mig. Så ræsede jeg afsted på min havelåge... brændte nærmest dæk på vejen. Jeg nåede det lige akkurat... debatten. To debattører havde meldt fra, så det var en noget fesen omgang. Men bagefter var det helt oplagt lige at fange ham bureaudirektøren og bage på et job. Han var virkelig sød og sympatisk... de skulle desværre ikke ansætte før engang i 2012, men de havde måske brug for freelancere, så det må jeg lige rykke på i starten af næste uge. (Men jeg var stolt af mig selv, fordi jeg normalt ikke er så fremme i skoene med hensyn til at elevatortale og netværke og mingle og alt det smarte pjat) Mine cykel var flad da jeg kom ud, så jeg måtte trække hele vejen hjem.
Om aftenen var jeg til awardshow. Jeg havde lånt en kjole af en veninde, og jeg må sige at det hele blev et ret fint Mad Men look. Showet var som sådan noget nu er. Bagefter blev vi sejlet til efterfesten. Jeg tænkte egentlig at jeg burde tage hjem pga. jobssamtale næste dag. Men nu havde man jo lige stadset sig ud. Jeg fulgtes med en studieveninde (som jeg ikke kender særlig godt) og nogle af hendes venner. De var alle ret søde. Heldigvis kendte jeg en del til selve festen. ....Og jeg tror jeg skal låne den kjole igen for sjældent har jeg da fået så meget opmærksomhed fra mænd...pyyyy. Og sjældent har man set så mange lækre fyre på et sted.... det der black tie look gør jo også sit. Jeg fik simpelthen sådan lyst til at drikke mig lidt i hegnet og feste til den lyse morgen: men det kunne jeg jo ikke rigtig. Var virkelig sur på mig selv over at jeg havde arrangeret den samtale fredag. Dumt.
Jeg mødte en ung fyr, som troede jeg var min lillesøster - vi ligner godt nok virkelig meget hinanden, men hun er trods alt 11 år yngre end mig, så det var en kompliment jeg kan leve højt på længe. Altså det var virkelig slaraffenland, den fest. Jeg blev også hittet for hårdt på af en af mine studerende, han er virkelig cute men lidt en bad boy... men jeg skulle nok have været tabt i Bacardi tønden for at være faldet i den fælde. Og endelig hilste jeg på ham, som jeg skulle til samtale ved den næste dag. Bortset fra jeg rent faktisk ikke præcis vidste at det var ham, jeg skulle snakke med.... weird. Jeg var overvejende fornuftig, drak to øl og tog hjem kl halv to.
Og så til jobsamtalen. S ringede om formiddagen før jeg skulle afsted. Hun var helt pep, var helt sikker på at jeg fik det. Mener, at jeg passer perfekt ind og at det er præcis min kombination af kompetencer de har brug for i det team. Så jeg var fortrøstningsfuld. Men selve samtalen... hmm.... det gik ikke dårligt, men jeg ved sgu ikke lige. Måske havde jeg egentlig lidt et dårligt indtryk af dem. Først var der en person, og vi startede samtalen op. Så kom en anden ind (hende S har advaret mig om, der er lidt en kælling lad os kalde hende K), og tilsidst kom partneren forbi (ham jeg hilste på foregående aften). Det gjorde at samtalen blev ret fragmenteret, og at jeg blev nødt til at genfortælle flere passager, fordi de sådan kom dryssende. Desuden blev der slet ikke tid til at jeg kunne vise de cases jeg havde forberedt. Alt i alt har jeg ikke helt følingen med, hvilket indtryk de fik, og hvad de syntes. Men jeg tror min overvejende fornemmelse er, at jeg ikke får det. Desværre. Desuden fortalte de også, at det slet ikke var sikkert, at der blev en stilling. Pt havde de en masse projekter i udbud og hvis alt gik hjem ville de få rigtig travlt. Men nu her bagefter, så sidder man også lidt sådan, argggg, og har egentlig slet ikke lyst til at arbejde for dem, det hele virkede så utjekket.
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
Slaraffenland og tandpine er publiceret
03/09-2011 22:01 af
Tine Sønder (neon).
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.