Det er lidt den omvendte verden med min medicin. Normalt hvis man f.eks. har hovedpine, så kan man tage en pille. I mit tilfælde får jeg hovedpine hvis jeg ikke tager mine piller, samt andre fysiske gener.

Da min far og jeg var på Neurologisk amb. I maj mdr. fik han tilskrevet seroquel til hans medicinliste. Denne tilskrivning har passiviseret hans fysiske formåen. Reaktionen er set før, derfor vished derfor. Pt. befinder han sig i sengen eller i kørestol. Han udtale svinger fra at være klar og tydelig, til at være mumlende og utydelig. Det var sidst nævnte som mødte mig i går, da jeg var nede med kontakter til ham. De har taget seroquel fra ham igen, men som det er set før – vil der gå en tid før han forhåbentlig er ovenpå igen.

Følelsesmæssig svinger han fra at være ked af det, til at være ved at ”dø” af grin. Han har talt meget om min mor på det sidste – hvilket han også gjorde i går. Han forbandede hende langt væk, hvorpå jeg gjorde ham opmærksom på, at der var kommet noget godt ud af det i form af min søster og jeg. Også det vagte følelser i ham, da han for alt i verden ønskede at vi kunne sammen. Jeg fik ham distraheret derfra ved at tale om hans børnebørn, som han elsker over alt på jorden.

Har talt med Claus om min fars forpinte følelser over for min mor. Han har aldrig lagt skjul på hans foragt på hendes handling, kontra, ”at det gør man ikke når man har små børn.” Jeg har breve fra min mor, som aldrig blev sendt til henholdsvis min far og stedfar. I disse har jeg kunne læse hvordan hendes syge og manipulerende sind styrede hende, samt de mænd som var i hendes liv. Disse omhandlende bla. om alt fra hengivenhed og bedene tilgivelse, til foragt og trusler. Det har været skræmmende at læse, hvordan hun agtede at køre i havnen eller mod et træ med os børn i bilen. Min far har også fortalt hvordan han i lang tid kørte rundt med nøglerne til privat bilen, på baggrund af hendes tilbagevendende trusler.

Bekendtskabet med min mor har været hele følelses registeret igennem, og spøger stadig. I bund og grund tror jeg at han elskede hende meget højt – til trods det hun byd ham.

Jeg har til trods min søsters foragt lånt penge af ham til de sidste vinduer. På tidspunktet var han klar i hovedet og jeg havde ingen dårlig samvittighed, da det var med hans accept. Nu hvor han ligger der, er jeg fyldt med dårlig smag i munden, selv om det er der ingen grund til. De de 12 år jeg arbejdede for ham, var der altid penge imellem os, og han er ikke på noget tidspunkt været i tvivl om at han fik det som han skulle have. Dette gælder også for det lånte. Jeg er begyndt at afdrage på lånet. I første omgang ved at betale div. og som i går, hvor jeg gav ham 1500 kr. i kontant. Jeg har lavet en mappe til det samme - hvor der er kvitteringer på køb, samt udskrifter. Jeg vil ikke have at der på noget tidspunkt skal herske tvivl om tilbagebetalingen.

Vinduerne er leveret og vi venter nu på tid fra tømmeren. Når han er betalt, så stiger afdragene til min far også. Vil have det ud af verden i en fart.

Claus og den mellemste var til møde på børn og unge psyk. sammen med misbrugscenteret i går. Desværre er han ikke berettiget til at komme i døgnbehandling, da at han anses for at være Clen pga. den tid som er gået. Knægten lægger ikke skjul på, at hvis han havde bilnøglerne, så var han kørt efter div. stoffer. Vi gør alt for at aktivere ham. Claus har f. eks været på golfbanen med ham 18 gange her på det sidste, samt givet ham mulighed for at kløve brænde når trangen bliver for stor. Vil blankt indrømme, at problemstillingen tæger meget på vores kræfter. Det var også derfor at vi havde håbet på et afvænningssted. Der skal være møde på misbrugscenteret på mandag, hvor der skal laves en resurse profil.

Claus er begyndt at dægge bord til aftensmaden, så jeg må hellere indfinde mig.