De to ”mindste” kørte ud til en kammart i går aftes. Betingelsen derfor var, at begge tog af sted. Den mellemste har indvilliget i, at vi, har taget bilnøglen fra ham, da han tidl. har kørt bil med henblik på selmord. Samtidig vil han også forhindre sig selv i at kunne køre efter stofferne, når trangen er der.

Da de kom hjem, havde vi besøg af futte. Den mellemste satte sig i sofaen og sagde ikke et ord.. Da futte var kørt, brød han sammen. Trangen til stofferne var kommet under køreturen og han erkendte, at hvis hans bror ikke havde været med, så var han kørt efter det. Samtidig var det hele så uoverskuelig, at han ønskede sig væk. Vi blev enige om, at Claus og ham tog over på den psykiatriske skadestue til en snak. Det endte med at han overnattede, og blev til han skulle til samtale på børene og unge psyk i dag.

Samtalen ebbede ud i at ”sagen” kommer op på deres konference på tirsdag, hvor hans normale læge kommer tilbage fra ferie. De ville derefter så hurtig som mulig tage kontakt til fmisbrugscentret, for at finde den bedste løsning.

Claus har ringet til hans arbejdsgiver og underrettet ham om situationen. Han var ligeså overrasket som os. Det er/var meningen at knægten skulle på skole til september, men det bliver højst sandsynlig aflyst eller udsat. Han er ikke i stand til at gennemføre det nu.

Det vi koncentrere om lige nu er, at han ikke får lov til at syne hen. Vi taler med ham om vind og vejr. Aktivere ham i den omfang han magter, så tankerne om stofferne bliver afledt. Sørger for at han får noget nærringrig mad, og opfordre ham til ideer om hvad han kan tænke sig at spise.

Der er meget at tænke på og forholde sig til, men når situationen er sådan, så er det det der skal til.

Vi elsker alle vores møgunger, og vil til enhver en tid være der for dem.