Så har Rune både været tilbage i Danmark og taget afsted igen. Nu går der en måned mere inden jeg er sammen med ham igen. Hvordan kan man flytte sammen med nogen og se så lidt til dem?
Men det var nogle gode dage da han var hjemme. Indrømmet var jeg træt fordi at jeg skal så tidligt op med min praktik på sygehuset og der var nogle eftermiddage hvor jeg ikke orkede meget andet end at sove - men når fyren så synes det er iorden; putter én i sengen og vækker en med lækker aftensmad, levende lys og servietter på bordet så er det med til at gøre det til en af de bedste dage i mit liv. Ehm... ihvertfald når man trækker delen hvor toilettet stoppede til lige inden sengetid fra. Det har jeg forsøgt at glemme og det er så ikke rigtig lykkedes. Holdda op hvor var det BARE pinligt - og så vil jeg slet ikke nævne hvis skyld det var... eller de nærmere omstændigheder hvor man ikke selv var klar over problemet før end at det var for sent.

Imens Rune var hjemme holdt vi også min mors 50-års fødselsdag. Nu er jeg ikke den store taler og har egentlig haft lidt travlt op til - men dagen før kom jeg naturligvis i tanke om at jeg gerne ville have en sang med til hende. Så jeg fandt en sang kaldet "motionsvisen" hvor bestemte grupper af mennesker skiftedes til at rejse sig og synge. Dertil lagt at vi selv skrev sidste vers til. Eller skulle jeg sige at Rune skrev det? Han havde ihvertfald ret gode evner i den retning. Faktisk er jeg ret glad for at det lykkedes os at få taget den sang med. Givet var det hele ikke ultra personligt, men sangen var god undeholdning. Eneste større problem var at vi ikke lige vidste hvor mange gæster at der ville komme og da vi havde printerproblemer tog vi lidt for lidt sange med og tænkte at folk nok kunne dele. Det skulle vi ikke lige have gjort - lige med den sang er det ret vigtigt at folk kan følge med på deres eget papir. I forbindelse med sangen, var der lidt tale og værk - og den slags er jeg egentlig ret genert i forhold til. Det er lidt lige som en eksamen - jeg blanker helt ud. Heldigvis havde jeg Rune ved min sige og han førte talen fint. Må dog indrømme at det var noget lidt mærkeligt i at min kæreste holdt talen til min mor - lidt lige som at han egentlig også skrev de personlige vers i sangen. Jeg forsøger bare at holde fast i at det var mine ideer at der lå bagved og også en god del af min kærlighed til hende.
Men jo - lidt knotten var jeg på mig selv over at snuble på dette punkt. Ufortjent også lidt på Rune fordi at han endte med at føre ordet og jeg bare kiggede genert op. Egentlig hjalp han jo bare og reddede festen og mig fra at tale helt sort. Oven i købet bad jeg jo selv ham om det.

Well.. nu er han så i Italien igen. Det med langdistanceforhold huer mig ikke lige, men jeg tror alligevel at det er godt at mærke hvordan man savner hinanden. Han er jo min dejlige, vidunderlige, kloge, intelligente, tossede, kærlige, elskelige fyr.