Manden ved at jeg elsker ham.

Det lykkedes ham aldrig at feste sig i godt humør i lørdags. Jeg hyggede mig.

Kæden sprang først af, da klister-veninden jeg var blevet advaret imod, sprang på ham i et hjørne og lavede knaldebevægelser op af ham.

Trak vejret dybt et par gange.
Gik hen og hev ham forsigtigt i trøjen, og fik sagt at jeg ikke syntes det var ok. Han undskyldte på stedet.

Veninden havde i løbet af aftenen været temmelig klistret på ham. Han havde bedt hende holde igen, men det var ikke helt feset ind på hendes lystavle.

Hun hev mig til side lidt senere. Undskyldte, men forsvarede sig også med, at hun aldrig kunne finde på at lave noget med ham. Svært at se med de bevægelser op af ham.

Vi gik ved tretiden. Teak gad ikke mere. På Burgerking. Vi hyggede og snakkede aftenen igennem.

Han var på ingen måde sur over at jeg havde sagt fra. Hans venner har åbenbart svært ved at vænne sig til at han ikke vil være 26 og single længere, men 26 og med kæreste på, hvilket betyder, som han selv sagde det, at der bare er nogen ting han ikke gør længere.

Fik spurgt om det ville have været bedre uden mig, eftersom jeg jo var halvvejs afskrevet.
Der fik han maden galt i halsen. Vi snakkede ud om det, og han fik sagt at han netop gerne ville beholde mig, i stedet for bare at droppe mig.

Og pigen drog et meget stort lettelsens suk, og gav sin kæreste et kram og et kys på kinden.
Hviskede i hans øre, at hele turen havde handlet om at bevise at hun var en keeper, og så meldte han sådan ud.

Han undskyldte, at han ikke havde været klar i formuleringen. Smilede til mig, hev mig tæt på, og mente i øvrigt heller ikke at det var nemt at være mig. Og vi - ham og jeg - havde det bestemt heller ikke let - han bor et sted jeg ikke bør komme.

Vi sov hos hans mor fra torsdag til fredag.
Hjemme fra fredag til lørdag, men kun fordi vi var for trætte til andet - og skulle tidligt op lørdag. Efter festen tog vi hjem til hans mor.

Havde en rengøring, han kom og hentede mig da jeg var færdig, vi fik is en pizza, og kørte hjem for at gøre huset pænt til advokatbesøg.

Gik igang med hans værelse. Han var væk da jeg kom ud derfra. Der var helt spøgelsesagtigt stille. Gik i kælderen efter vasketøj hvor ham og roomien sad bag hver deres skærm. Roomien skred straks han så mig.

Teak gik i baglås. Roomien havde åbenbart sendt ham en mail med brok over mig, da han så mig. Teak lagde hovedet på min skulder og sukkede dybt. Han flytter ud derfra hurtigst muligt. Væk fra Roomien og det kan kun gå for langsomt nu. Hans åndedrag blev helt stakket og han blev rastløs. Han gik i bad, blev færdig og havde ALT med ind til sig selv. Shampoo, tandbørste osv.

"Jeg kan simpelthen ikke være her!"

Han lukkede døren til værelset, lagde armene om mig ganske kort.

"Jeg holder det ikke ud, jeg flytter op til min far eller ud til min mor hurtigst muligt.

Spurgte om jeg ikke bare skulle se at komme ud derfra i en fart. Han nikkede. Pakkede mine ting sammen så hurtigt jeg kunne, og smuttede.

Sikken stemning den forbandede Roomie kan sørge for!!

Jeg ved virkelig ikke hvad han bilder sig ind. Nar!

Toget drøner derudaf. Næste station Odense.

Aner ikke hvornår jeg ser ham igen, men nu ved han hvad jeg føler. Jeg har blandt andet lovet ham, at vi ses igen lige pludselig. Ikke noget om hvornår.

Han er godt nok stresset. Min stakkels Teak. Hele vejen rundt.

Jeg har taget nogle papirer med hjem af hans, de skal bare sendes med posten, men han havde ikke fået det gjort.

Aldrig har jeg set ham så taknemmelig, da jeg spurgte om jeg ikke bare lige vupti skulle sørge for det.

I dag er det min mormors fødselsdag. Burde tage derned, men orker det ikke. Jeg er træt, vil hjem og sove, være i fred og lade op til en ny uge.

Var hel stolt af mig selv til festen hos x'en og senere. Ikke mere klister end han lagde op til. Da jeg forsvandt for at trække vejret under byturen, var han blevet utryg. Havde været en tur i en meget lang kø til toilettet, hvor han også var begyndt at spejde efter mig. Han mente i øvrigt, at jeg gerne måtte gå direkte til ham, uden at trække vejret.

Mmm.. Er så glad for at weekenden gik som den gjorde, og ærgerlig over at den endte så brat..