Det er utroligt hvor meget vi mennesker kan bilde os selv ind at vi har brug for. Det vi mener at mangle kan fylde så meget i tankerne. Den akutte trang til en smøg, en fest, sex eller hvad der nu ligger og gemmer sig. Min bog er snart slut. Jeg har købt nogle nye der forhåbentlig kan dække mit behov for at fylde fremmede ord ind i mig til at kvæle tankerne og søvnløsheden. Det er svært at gennemskue hvor min søvnløshed kommer fra. Hvorfor har jeg alle de tanker i hovedet. det burde være muligt at lukke dem ude for ikke at fokusere på noget. Jeg ved ikke om jeg tvinger mig selv til at tænke uden jeg ved det eller om det bare er min tyste bekræftelse af at jeg ikke kan sove der holder mig vågen. Det er ofte når jeg har brug for søvnen at den udebliver. De få gange jeg ubesværet falder i søvn har jeg brug for at være vågen. Jeg er glad for min sorte bog. Det er min eksterne hukommelse hvor jeg lagrer alt det som forstyrrer mit hovede. Jeg sidder nu og lytter til hvordan højskolen fester i cafeen. Der er noget i mig der siger jeg vil være med. Jeg kender ikke den nye årgang. Jeg er jo bare logerende her indtil jeg kan få min lejlighed. Men fordi jeg kender mange fra sidste år trækker det i mig at være med til at skeje ud. Det er jo ulogisk når min krop fortæller mig at jeg har brug for søvn. Jeg bør også bruge tid med mine bøger i morgen. Jeg skal færdiggøre et projekt på studiet. Er jo også lige kommet hjem fra en tur i biografen med en af mine gode venner. Hvorfor nu denne trang til at drikke mig fuld. Jeg glemmer oftere og oftere noget efter en tur i hegnet. Det skete ellers aldrig før i tiden. Nu er det næsten sikkert at det sker. Hvad gemmer jeg ellers af tanker der skal deles med omverdenen? jeg spørger mig selv, men der kommer intet svar. alligevel holder jeg mig fæstnet til tastaturet. Vil ikke slippe det. lader ordene flyde ud i tekstboksen og fornemmer en tilfredsstillelse ved at se hvordan den fyldes med ord. Masser af ord. Jeg vil så gerne udgive mine tekster en gang. Dele alt med en omverden af mennesker jeg ikke kender. slut med at holde det hele for mig selv. Jeg føler mig så plaget af mine tanker men dog ved jeg at jeg i sammenligning med andre slet ikke har det så ringe endda. Det er bare forstyrrelsen i hovedet. følelsen af at være anderledes end de andre. Men det burde vel være positivt at være lidt anderledes. Ikke bare være en klon af andre i min omkreds. Blende ind og være magen til uden nogen kan se forskel på flokken. Nu må jeg snart holde op. trykke på knappen forneden, så det kommer ud og jeg kan give mig til noget andet end at lade fingrene danse hen over keyboardet på den bærbare. 3....2....1...nu