Fyr havde skrevet til mig igår på facebook. Noget med at han savnede at knalde mig. Rimeligt ublu. På en måde, som kun han kan komme afsted med, fordi han er verbalt ret stærk, og ellers slet ikke taler på den måde.
Og jeg var helt og aldeles lille og mut og træt igår, og havde kun lyst til at ligge i ske og blive holdt om.
Jeg ringede for at snakke med ham, fordi jeg godt kan lide ham og han godt kan lide mig, og jeg ved vi begge har kontaktbehov. Og fordi han jo tydeligvis ikke var ked af at have kontakt med mig. Og vi snakkede længe. Og det var bare hyggeligt og rart, og jeg skrev tak fordi han gad være min ven. Og han sms'ede tilbage at han ikke var sikker på, hvad jeg var, og at han var overbevist om at han kunne tale bukserne af mig. Det er skægt, det lyder så brovtent i genfortælling, men det er sjovt, når det er ham, der har et sprog, der til tider næsten er irriterende forfinet. Resultatet blev, som han (eller jeg?) ønskede det, og jeg har sovet i hans forældres ferieforladte lejlighed i nat.
'Du og jeg', sagde han 'er lyssky'. Vi findes kun, når der ikke er andre'. Og det har han ret i. Jeg har prøvet, og jeg har ikke lyst. Overhovedet. Den ene aften var hyggelig. Men jeg får også alt for hurtigt nok. Jeg holder dog af ham. Virkelig meget. Han er en særlig fyr, ham fyr. Jeg nød at sidde på gulvtppet og blive nusset i nakken. Nød at lægge hovedet bagover på hans skød og blive kysset. *Nu må du ikke nyde det for meget' siger han så og griner. Og jeg sidder og smiler. Nej, jeg skal nok lade være med at nyde det for meget. Bare rolig!!
Han fortalte også, at han har været nogle gange sammen med en veninde jeg har mødt, som jeg faktisk var til et par koncerter med på ROskilde, som jeg synes er utroligt sød. Og jeg kunne mærke, at jeg blev glad og stolt, fordi han havde scoret hende. Det giver slet ingen mening. Jeg har aldrig været så venskabelig med en fyr før. (Correction; jeg har været utroligt meget drenges ven, men aldrig med en jeg har været sammen med, ikke på den måde). Det er absolut mærkeligt.
Ville nu alligevel ønske, at han kunne se mig som andet end hende, han har været sammen med. Jeg ville faktisk gerne være fyrs ven. Jeg savner single-venner. Helt vildt. Og fyr har jeg ret stor respekt for og tillid til.
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
Lille fortielse er publiceret
20/07-2009 21:53 af
Pletfrit Sind.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.