[b]Tirsdag d. 9. juni 2009[/b]
Kære Dagbog

I går kom S for sent i skole fordi jeg ikke var nok grænsesættende og hun havde heller ikke fået lavet sin lektie fordi jeg havde set forkert på kalenderen. Hendes lærer lød meget utilfreds med mig.
Det blev jeg meget ked af, så både min datter og jeg fik et spark. Så idag havde jeg en følelse af vrede eller hvad det var, jeg kunne i hvert fald sætte mig igennem overfor hende! Og hun gjorde, hvad jeg sagde! Det var en fed oplevelse, og jeg føler en stor tilfredshed med mig selv.
Det skulle jeg på en måde også have følt igår en kærlig tilfredshed med mig selv, fordi jeg gjorde det allerbedste jeg kunne på det tidspunkt! Så blev jeg meget ked af det fordi jeg skældte mig selv ud i stedet for. Så jeg fik en forfærdelig dag ud af det, hvor jeg følte mig meget utilstrækkelig og meget handlingslammet.
Jeg tror at kærligheden til mig selv vil kunne gøre, at jeg får et bedre liv... medfølelsen og accepten. Men det falder mig af en eller anden grund svært...
Jeg er skizotyp og har en lav selvfølelse, så det er også til og med en sygdom jeg har, som jeg gerne vil til at være åben omkring, for muligvis at hjælpe andre og for at være med til at bryde tabuet omkring det at være psykisk syg.
Andre oplever ikke ret ofte, at jeg er syg, for jeg går meget stille med det.
Det kunne jeg ikke i starten, før jeg begyndte at tage medicinen. Jeg var meget opfarende og skældte mine børn meget ud og det var ikke godt. Det var faktisk derfor at jeg gik til min læge og fiklov til at få en henvisning til en psykiater. Det var også fordi jeg var meget angst og ikke fik gjort de hjemlige pligter, lagde mig blot på sengen og var angst for alt muligt, til og med en sky og grene, der bevægede sig i vinden.Jeg begyndte at få antidepressiv og det hjalp overhovedet ikke. Sådan gik jeg rundt i flere år og stoppede med det antidepressive efter blot 1 og et halvt år.
Jeg havde nogle meget vanskelige år, hvor jeg også prøvede mig selv af på arbejdsmarkedet. Ellers havde jeg blot taget et par uddannelser og været social angst imens. Jeg plejede at få stærk hjertebanken, bare jeg rakte hånden op og sagde noget på klassen og bagefter rystede min hnd sådan, at jeg ikke kunne skrive.
Jeg vil for nu slutte min beretning, men fortsætter en anden dag, hvor jeg skriver mere om det at være skizotyp, angst, social angst og depressiv.

Knus fra Randi