Kære Dagbog

Det var en dejlig morgen med glade børn, der elsker december og har ventet på den første med længsel. Jeg fik sørme hentet julekassen ned fra loftet i går og vi pyntede op og pigerne syntes, at her blev så hyggeligt og det er det vigtigste for mig. Jeg nyder det også selv! Jeg er så stolt over, at jeg formår at skabe lidt julestemning for mine små søde tøser.
Idag må jeg se at få lidt styr på, hvilke gaver, jeg har fået købt til hvem og mangler jeg nogen der skal sendes nordpå med mormor og morfar til min brors på torsdag? Det er et stort spørgsmål for lille mig.

Jeg oplever stadig ikke noget rigtig glæde, der bruser i kroppen om morgenen. Jeg savner det sådan, den følelse af at glæde mig over at være i live og elske det, jeg skal til at lave i løbet af dagen ... jeg nyder samværet med pigerne, men jeg griber mig selv i hele tiden at frygte Ss angreb på mig og E. Hun presser os så meget og hun kan ikke gøre for det. Jeg har bare så svært ved at udholde hendes pressende adfærd. Jeg græder indvendig over, at jeg heller ikke er i stand til at sætte ord på det, hvis jeg prøver på at sætte ord på det overfor fx lægen eller skolelederen.

Jeg kom i tanke om, at jeg havde fået et spørgeskema til udfyldelse af Anette Bitten Christensen, der holdt foredrag om sensitive børn i Odense for et par uger siden. Så nu har jeg siddet med det og opdaget, at jeg pludselig har fået en mulighed for at sætte ord på mit krystalbarn. !!! Til en, der er ved at skrive en bog om det og tager sensitive børn og voksne alvorligt :o)

Tak