Kære Dagbog.
Det er længe siden, jeg har skrevet i dig, det vil jeg gerne til igen. Jeg har så mange ord indeni mit hoved, det er ikke sikkert, at det er interessant for så mange andre, end mig selv, men det kunne jo være at det kan give et lille indblik i mit liv og at nogen er nysgerrige efter, hvordan en kreativ, enlig mor på førtidspension får et liv til at hænge sammen :)

I disse forårsdage føles det som om jeg for alvor er på vej hjem til mig selv.... Hvis I forstår, hvad jeg mener med det?
Jeg mener, hvile i mig selv.