Hvor er det dog forunderligt at vågne sådan en grundlovsdag og bare hive luft ind gennem næseborene og mærke man lever. Derefter stå op og se ud af vinduet, og vide at hele denne fantastiske verden og kun skabt for at glæde mig - det må man i hvert fald gerne tænke og tro!
Jeg har ikke skrevet herinde længe - til min mors store fortrydelse. Men nå ja sandheden er, at der har været et par år, hvor jeg måske ikke har følt at denne internet-verden skulle ha indblik i mit liv - visse ting holder jeg tre skridt fra livet!
Hvor er jeg nu - tilbage i MIT elskede København. Jeg cyklede langs søerne i går efter at have været på cafe med en veninde, og jeg kunne ikke lade være med at smile - JEG ER ENDELIG KOMMET HJEM! 6 år i provinsen har ikke været godt for mig. Jeg har ikke været så glad som jeg kunne være. Bevares - jeg har min fantastiske mand/elsker/sjælefrænde og uden ham var det nok ikke gået. Men selv det bedste parforhold kan ikke overleve, hvis 50% af de implicerede ikke trives. Heldigvis vil min kæreste også til København - så ja bedre ku det jo ikke være.
SÅ nu er jeg her. Der er dage hvor det regner og man møder folk på sin vej, der brokker sig over vejret, og det eneste jeg kan tænke - pro tempore - er HOLD NU KÆFT, livet er dejligt og ovenover alle de der simple regndråber der skinner solen og himlen er blå, og jeg er i København. Jeg er nu hvor jeg føler mig tilpas og lykkeligt. Vel har jeg ikke et teaterjob der venter på mig, vel er jeg ikke rig og kan frådse som jeg lyster. Men jeg er GLAD og nogle dage føler jeg virkelig jeg er ved at briste indeni af GLÆDE og lykke. Alle de mennesker jeg har savnet er her, al det kultur jeg har savnet er her, al det liv jeg har savnet er her...... Så ja jeg har ret og lov til at være lykkelig og glad!
Så nyd dog jeres liv, er I utilfredse, så må I ændre det. Det er aldrig for sent. Nogle gange svært. Men livet er jo ikke for begyndere, og al begyndelse er svært, derefter bliver det så nemt. Lige nu er jeg der hvor jeg gerne vil være, fysisk, psykisk og følelsesmæssigt. Tænk, at det at rive teltpælene op, ku være nok til at fjerne flere års mentalt nedtur.
Åh kære milde Vor Herre lad mig forblive lykkelig, vil du ikke nok?