Min konto skriger til mig. Selv om jeg praktisk talt ikke har skulle betale husleje ud af min indkomst denne måned, så ser det bare helt sort ud.

Nå men alligevel havde jeg bare lyst til at købe noget til Emil. Hver gang vi cykler forbi børnebutikken ved Kongens Have, så skal vi partout stoppe op og kigge på de små biler der står i vinduet. Han forstår godt at mor ikke kan trylle dem ud gennem vinduet. Det at kigge på dem er i sig selv nok.

Jeg gik derind og endte med at have købt en lille metalkuffert med bilmotiver og tre små biler som kunne komme ned i kufferten.

Han kom løbende i favnen på mig da jeg kom ind på hans stue. Det var bare SKØNT! Emil har det med at blive lidt flakkende når jeg henter ham. Han bliver altid glad men det er som om at han ikke helt kan finde ud af at "dér kommer mor". Først et lille stykke tid efter vil han op og kramme. Så hans begejstring i dag var bare for dejlig!

Kufferten var et mega hit og han har kredset om den hele eftermiddagen. Så op i R**** med kontoen. De 130 kroner var godt givet ud.

Den "gode sagsbehandler" ringede til mig i dag for at høre hvordan mødet i fredags var gået. Hun er sgu en knag...Hun ville undersøge om der måske ikke var en form for kollegieværelse hvor jeg kunne bo med Emil indtil jeg får min boligindstilling. Sødt af hende...jeg ved bare ikke om det er realistisk.

Kvindehjem eller kollegie?

Lige nu virker alting slet ikke rart. Men når man står hvor jeg står, har man nok ikke ret til at være kræsen. Jeg tror ikke jeg kan gøre meget andet end at være åben overfor tilbud/forslag og i mellemtiden blive her i L's lejlighed.

Vi talte over telefonen forleden. L har "givet os lov" til at være her til andet kommer. Jeg foreslog at opdele lejligheden så jeg evt fik soveværelset og den store stue så kunne være hans...Emil har jo sit værelse hvor jeg sover på et par madrasser. Forslaget syntes L ikke om...kan ikke helt forstå hvorfor. Det er jo til hans fordel.

Tænk engang...At tage beslutningen om at flytte fra L har været så stor for mig. Jeg har længe tænkt at det var den eneste løsning men beslutningen har været så svær at tage. Hmmm, også sidder jeg her uden at kunne flytte nogen steder hen.

Nå ja, hvis jeg virkelig ville kunne jeg jo benytte mig af en fremleje på et halvt år også tage den derfra men presset omkring at have en lille gut med sig og tanker omkring hans tryghed, gør det så svært.

Men men men, foråret kommer snart og mine erfaringer er at tiden går hurtigere når det er forår og sommer.