Faresignalgrad 1. Jeg er ligeglad
Faresignalgrad 2. Jeg glemmer mine løfter
Faresignalgrad 3. Jeg tænker på andre kvinder
Faresignalgrad 4. Skyldfølelse

Jeps den er god nok. Nu mangler jeg bare sidste skridt, som jo desværre er et brud.

Men så igen. Hun fortjener jo lige en chance. Jeg har jo trods alt lige mødt hende og hun har jo for så vidt eksamener, så giv hende nu lige en chance hva`?
Hey, du husker også hvor svært du havde det da du skulle til eksamener. Specielt dem du var bange for. Så ja, slap nu af.

Jeg har bare det her instinkt der siger: Her er noget jeg ikke kan lide. Det skal vi have enten forbedret, myrdet eller på anden vis stoppet.

Hmm, jeg kan på ingen måde vide om jeg overhovedet har ret i antagelsen om at vi ikke taler samme kærlighedssprog. For vi snakker jo for så vidt ikke sammen. Well intet nyt er vel godt nyt i guess...

Men hun kunne nu godt tage sig den tid det tager at vise bare en lille smule interesse i mig. Men nej! Jeg må ikke være sådan. Jeg hader selv mennesker der bliver for omklamrende, og det sidste jeg ønsker er at jage hende væk med for store krav.

Men så igen, hvad nu hvis hvad der er vigtigst i verden for mig er... mig?
Hvad nu hvis jeg har brug for lidt kontakt i ny og næ for at holde gnisten ved lige? Hør er det bare mig der er mærkelig, eller er det ikke normalt.

Jeg tog mig selv i at flirte med en anden kvinde idag.
Det er jeg godt og grundig træt af. Nu var det jo ganske uskyldigt, vi snakkede jo for så vidt bare, og som regel har jeg altid åndsvage mængder betænkeligheder ved at omgås det modsatte køn når jeg har kæreste på.
Men men men.
Hvordan kan jeg være sikker på jeg ikke bare er blevet mere moden og godt kan lære nye mennesker, og måske endda kvinder at kende selvom jeg har kæreste på? Altså logisk set ved jeg, jeg aldrig ville kunne være nogen i verden utro. Det ved jeg, hvor ondt gør. Så jeg ville aldrig lade en anden skulle opleve det.
Så måske var det egentlig ikke så meget flirten som det bare var snak om fælles interesse. Og der var jo måske nok heller ikke rigtigt noget at komme efter. Jeg mener, hun var jo bare en tilfældig.

Nå men med alt respekt til min nuværende kæreste, så vil jeg i alle fald forlade mig på min egen lille regel:
Der er altid to chancer

Altid to chancer

Og hey det er jo heller ikke som om hun gør en bevidst handling for at skubbe mig væk. Alt jeg ved er blot at vores sms samtaler er på maks 4-5 sms\'er
Vi ser hinanden trefjerdedele gang om ugen, hvor der ofte er så meget der sker om ørene på os, at vi ikke har tid til at fordybe os i hinanden.
Såre simpelt.
Der ligger ingen rejections i det! Der ligger ingen bebrejdelser. Der er ikke afvisning der er kun disse kolde tørre fakta.
Se jeg kan jo så selv vælge hvordan jeg vil fortolke disse fakta. Og for at være ærlig, så ville jeg jo nok føle mig en smule misforstået og fejlfortolket, hvis min kæreste kom hen til mig og sagde:
\"Desværre du skriver ikke sms\'er nok. Jeg slår op.\"

Så Jakob Arndal Træk dig nu lige lidt sammen her, og tag så og find et smil frem til imorgen, hvor hun jo holder fødselsdag. Glæd dig til at møde sviger mekanikken, og se så grundigt på, hvad hun gør og ikke hvad hun ikke gør. Det burde da virkelig være ens handlinger man blev bedømt på og ikke bare andres antagelser ikke?

Åh M. Hvor jeg dog glæder mig til imorgen. Endelig at kunne se dig igen.

Jakob S. Arndal
- Tanker fra livet