Tør man håbe?

Egentlig synes jeg at jeg har fortjent den lejlighed. Jeg ringede til hende i går. Faktisk var det fordi at hun kendte én, der ønskede at finde en lejer til hans lejlighed i Sydhavn. Den var allerede udlejet.

”Hmmm, ok det er der ikke noget at gøre ved” og jeg parat til at lægge røret. Så siger hun sgu at HUN faktisk leder efter en lejer til hendes lejlighed.
Jeg kender hende godt og har endda været i denne lejlighed, da jeg for et par år tilbage hjalp min veninde med at passe hende 4 børn. Det er en skøn og stor lejlighed.

Problemet er bare, at hun allerede har sagt ja til et par tøser. Men som hun siger, ønsker hun en lejer NU OG HER og disse tøser kunne vist ikke rykke ind lige nu. Da jeg sagde at jeg stort set var parat i dag, i morgen eller når som helst, virkede hun meget interesseret. Da hun så fandt ud af at hun faktisk kendte min mor fra landet af, blev samtalen pludselig rigtig hyggelig.

Jeg solgte mig selv så godt jeg kunne. Forsøgte med ”jeg kan rykke ind nu”, ”du skal bare vide at der ingen bøvl bliver med mig mht husleje osv”…jeg prøvede det hele. Jeg var endda pågående at jeg tilbød ”dusør”…og jeg skrev en sms senere på aftenen, hvor jeg igen sagde at jeg kunne overtage med det samme.

Puhhh, min mave var helt skør i går. Jeg gik i seng og sagde til mig selv, at det nok alligevel ikke vil blive til noget og jeg sgu altid er så uheldig når det kommer til sådan noget. Ja, jeg bliver nødt til at være pessimistisk af frygt for at blive så synderlig skuffet.

Men jeg tænker…åhh jeg tænker og jeg håber. Jeg har vel tjekket min telefon en milliard gange her til morgen.

Jeg tør ikke engang tænke på endnu en vinter i denne lejlighed. Emil har været konstant forkølet siden temperaturen skiftede. Her er iskoldt på gulvet og jeg er så uendelig træt af at kæmpe med den bestyrelse. Jeg ved godt at mit navn står på kontrakten og jeg jo er sikret tag over hovedet. Jeg føler mig bare så meget ”taget i røven” når jeg hver måned overfører over 5000 kroner for en iskoldt lejlighed på nogle-og-fyrre km2. Boligsikringskontoret vil knapt hjælpe mig da de også siger at lejen er urimelig høj. Kampen med huslejenævnet har været siden juli sidste år og nu har jeg endda fået den besked, at et nyt nævn skal tilse lejligheden hvilket betyder en endnu længere sagsbehandling.

Jeg vil bare gerne væk herfra og starte på en frisk.

Hvor jeg dog håber hun vælger mig. Kom så!!!