Ikke nok med, at vi prøver at blive gravide, nu skal vi også giftes.
Mit liv er blevet så fantastisk efter min kæreste og jeg (endelig) fandt sammen. Jeg har endelig fundet mig én der virkelig elsker mig, og vil gøre alt for mig - og omvendt.
Nåh, men det hele begyndte to dage før min fødselsdag, hvor han ringede til mig og fortalte at nu, havde han købt min gave. Jeg er m e g e t nysgerrig anlagt, og ville selvfølgelig vide hvad det var - men han sagde intet.
Han skulle hente mig fra arbejde. På vej hjem blev jeg ved med, at udspørge ham - det skal lige siges at jeg havde bedt ham om, ikke at købe en gave - jeg ville blot have, at han skulle lave mad til mig den dag. Jeg fik ét hint; noget af den var gennemsigtig. Jeg ved ikke hvor det kom fra, men jeg spurgte ham, om det var diamanten i en forlovelsesring. Han kiggede mærkeligt på mig og sagde, at nu skulle jeg vidst tage det roligt. Det var jo også bare for sjovt. Så så jeg pludselig en lille pose, jeg ikke havde set ligge i bilen før, jeg rakte ud efter den - uden at kunne se hvor den var fra, men min kæreste skubbede min hånd væk og sagde at jeg bare skulle holde nallerne for mig selv. Hjemme låste han mig ude, så han kunne gemme gaven, meeeen, er man nysgerrig nok, finder man den med det samme og ganske rigtigt. Min kæreste opgav og gav mig den. Jeg pakkede den ud og det var en sød lille guldring med en lille diamant. Han sagde, at jeg fik den nu, for så kunne jeg fortælle ham om jeg kunne lide den eller ej. Kunne jeg ikke lide den, kunne vi altid bytte den til en anden inden min fødselsdag, men jeg synes det var rigtig pæn! Den blev gemt væk igen, og skulle ikke frem, før min fødselsdag.

Dagen efter skulle mine svigerforældre komme, så der havde vi travlt med at gøre rent, men luften dulmede lidt af nogle spændinger - af uforklarlige årsager, hvilket endte ud i en mindre diskussion, hvorpå min kæreste valgte at gå sin vej. Jeg ringede ham op meget uforstående og bad ham komme tilbage. Der gik et langt stykke tid - og så langt væk var han sku heller ikke nået at komme. Jeg sad i sofaen og sms'ede med en veninde, da han kom retur. Med sig havde han 3 meget langstilkede roser. Han kom hen imod mig med et mærkeligt smil. Jeg troede han havde købt blomster for at undskylde den mærkelige scene der lige havde været. Jeg rakte ud efter blomsterne, men han blev sku ved med at holde fast. Jeg spurgte ham om der var noget galt. Han smilede og begyndte at rode sig i baglommen. Jeg blev helt stiv. Han sagde, efter at have rodet sig lidt i lommen, at jeg skulle ikke have blomsterne uden denne her; ringen, og så faldt han på knæ. >>VIL DU GIFTE DIG MED MIG?<< Han havde helt røde og tårefyldte øjne. Og jeg måtte da selv lade en tåre eller to - ok, mange! inden jeg gav ham et tydeligt og sikkert svar: JA!

Det er helt vildt at tænke på :)

Vi fortalte hans forældre det samme aften og mine dagen efter, til min fødselsdag.

Datoen er også sat, men den røbes ikke! Det eneste der kan røbes er, at vi skal giftes i Århus - nær hans fødested. Det ønskede min kæreste - og han kan få lige hvad han vil!

Jeg er godt på vej mod min ønskefamilie - det er så fantastisk!


OBS! Hvis din kæreste pludselig opstarter en konflikt - uden grund og går sin vej, tænk dig lige om en ekstra gang, han har måske en bagtanke.. :) - det havde min!