Jeg er hos mormor.
Mor, ”far” og jeg kørte herned i går. Den lille prut var spændt fast på bagsædet i hans lift, mens mor sad ved siden ad ham. Jeg kørte bilen.

Han blev rigtig ked. Græd helt vildt og inderligt. Tror ikke jeg har hørt ham græde sådan indtil nu.
Hele mit indre gik i stykker. Dér sad jeg bag rattet og kunne på ingen måder trøste ham. Til sidst faldt han i søvn til bilens rokken men jeg var stadig helt i stykker inden i.

Sådan vil det være…sådan ER det nok at være mor, selvom følelser som dem jeg havde i bilen nærmest er ubærlige.

Nå men intet skete jo. Selvom jeg var sikker på, at han nu ville føle sig udsat for verdens største omsorgssvigt og derfor opgive at få stillet sine behov hos mig (PJAT med mig!), havde han det jo fint igen og havde lykkeligt glemt alt om den grædetur.

Her hos mormor har det været skide hyggeligt. Vi har alle fået arbejde for hånden i haven og lille-gut har sovet ude i sin barnevogn mens jeg har pisket rundt i røven på mormors sindssyge hane, som galer helt vildt højt på de mærkeligste tidspunkter. Den er rablende den hane…jeg kalder den Bastian.
En eller anden kat med et dødsønske, har sgu tilladt sig at strinte i bunden af barnevognen. Jeg blev rasende og følte for første gang i mit liv en reel lyst til at mishandle et dyr! De andre har taget tykt pis på mig hele dagen og jeg kan godt se hvor hurtigt en pyldrende mor er ved at gro inden i mig. Pislugten har jeg fordrevet, katten ligeså…min dreng skal IKKE lugte af kattepis!

Det har været en fed familiedag.

Jeg lider af søvnmangel men begynder at vænne mig til det. Det bliver godt når L kommer hjem til os og vi kan dele tingene lidt i mellem os. Min store opgave bliver at undgå at tage for meget hensyn til L. Måske bliver det slet ikke nødvendigt men jeg skal stadigvæk være opmærksom.

Nu hvor de første barselsdage er ovre, begynder jeg at kigge lidt på min krop igen. Det er mærkeligt at min kæmpe mave bare væk men jeg nyder at kunne krumme benene op under mig igen og komme op fra siddende stillinger i et snuptag. Jeg vil gerne få min krop lidt i form igen men føler sgu ret stor appetit. Jeg har heller ikke tiden til at løbe ture eller overskuddet til nogen restriktiv kur. Måske vil amningen hjælpe mig lidt på vej…

Apropos…han er ved at vågne og jeg må ”muh-muh”.