Hjemkommen fra en herlig reception hos ABZebra i anledning af udgivelsen af Moderne eventyr II - var det skønt med en overnatning hos min søn. Kun lidet anede jeg i løbet af natten, at rædslerne først ville indfinde sig den følgende dag. I god tid i lufthavnen, det var vi.
Vi fik vores bordingkort uden problemer, fik losset bagagen af sted og så skete det. Da vi skulle ind i det aller helligste, masede en vred ålborgenser ind foran os - han havde travlt - flere andre så deres snit til at mase på. ALFen måtte smide sine ting i en kasse og kravle op på en skammmel og lade fik befamle af en emsig kontrollør, da hendes bælte udsendte biplyde og ikke kunne tages af da det var syet fast. Jeg fik derpå besked om at tage mit eget læderbælte med metalspænde af og lægge i en boks sammen med med jakken. Hertil en boks med min mobiltelefon, nøgler, og min personlige tegnebog med betalingskort og ... en del ... kontanter. Alt mens ALFen stod model for kontrolløren røg mine kasser gennem gennemlysningskassen.
Mit bordingkort røg samme vej!!!
Jeg kunne ikke komme nogen steder, da ALFen stadig spillede model og lagde beslag på kontrolløren. Endnu en travl ålborggenser ræsede forbi mig, med tilladelse af kontrolløren !!! før jeg endelig fik lov til at passere gennem bipporten - uden bip. ALFen, der endelig var kommet ned fra podiet, nåede at redde mine personlige papirer, inkl. mit bordingkort ud af hånden på en ålborgenser, mens jeg nuppede min mobiltelefon for næsen af en meget interesseret hånd. Min jakke fik jeg også med besvær revet til mig, men min livrem og mine kostbare nøgler var væk. Helt væk.
I farten troede jeg også bordingkortet var væk - alligevel var det slet ikke noget kontrollørerne kunne tage sig af, selv ikke da vi i starten troede at mit bordinkort også var forsvundet. Det var ikke deres problem. Hallo. Man kan da ikke sende et petrsonligt bordingkort gennem en røntgentunnnel liggende løst oven på en jakke, mens et hav af kasser kommmer farende, mens man selv står og venter på at få lov til at gå gennem bipporten. Der var et helt minut, hvor min tegnebog lå tilgængelig for alle, med penge, med kreditkort og identifikationspapitrer. Uden bordingkort og identitetspapirer ville jeg være personløs, ville hverken kunne komme ud igen eller komme hjem?Med tommelfingeren forankret i en af buksernes stropper, for bare at se lidt anstændig ud, stavrede jeg rundt med rygsæk og spugte om man ikke kunne efterlyse min livrem og mine meget private nøgler. Ingen kunne hjælpe.
Lige nu er min tommelfinger øm, hævet og ganske blå, jeg kan ikke bruge min knallert, da nøglen mangler, jeg kan ikke åbne min postkasse, og jeg kan ikke låse mig selv ind i mit eget hjem.
Men det kan man ikke tage sig af i Copenhagen Airport. Hvor der handles med sikkerheds spildes der også.
Gad vide om forsikringen vil dække mit tab?
Bibelot