Så kom vi da afsted til Italien.
Da vi landede spillede Italien stadig VM-finale mod Frankrig. Så ikke en bil på gaden. Men så pludselig var de overalt, dyttede, blinkede, overhalende livsfarligt. I alle de små byer blev vores bus stoppet, overhældt med champagne og noget der mindede om italienske flag indsmurt i olivenolie, mens regulære franske flag blev brændt af i stor stil.
Vi måtte vinke vildt som royale gæster.
Men frem kom vi dog, trætte og søvnige, klokken to om natten, beredte til en lang søvn. Men så kender man ikke Italien. Det var skrig og skrål, dyttende biler der gassede op, hele natten, gjaldende råb som "Viva Italia" lige indtil klokken 7 om morgenen. Morgenmad klokken 9 med en skrålende krofatter ... Viva Italia ...Fantastico ... osv.
Så vi orkede ikke heldagsturen klokken 7 morgen til Venedig med guider på.
Sov det vi kunne i 30 graders varme uden airkondition.
Men hvad, vi var der i 1987, dog uden at se Markuspladsen og uden at nå gondolerne.
Det skulle vi så om torsdagen, Venedig by night turen. Bus og sejltur i en minibåd, hvor guiderne serverede cola, vand og champagne. Damen ved side af mig og Mikael satte guiderne på en hård prøve. Flåede flasken med champagne ud af hånden på guiden og nåede at drikke 7 glas, før der ikke var mere. Hun kom besværligt op fra båden og i land, for blot at forsvinde ind på den nærmeste bar. Da vi 2 timer senere skulle tilbage havde vi set Markuspladsen i aftenbelysning, kunne dog ikke nå en tur i gondolerne (45 min til 80 Euro) - men hellere det end at se en bar indvendig fyldt med deprimerede franske turister.
Men hun kom dog med hjem igen, champagnedamen, og kastede sig ned på sædet med bemærkningen ... er der ikke lidt mere champagne tilbage ... Så faldt hun vist i søvn. Se Venedig og glem at du var der. For kun 90 Euro + fortæring. Ak ja, Viva Italia.