En ting der virkelig undrer mig...

Hvorfor er mænd så forbandet ynkelige når de bliver syge?!

Jeg mener.. virkelig?

Når jeg feks bliver forkølet så er jeg da fuldt ud i stand til at tage på arbejde. Den klarer jeg som regel med et lidt varmere halstørklæde og en masse te.

Men når en mand bliver forkølet så ligger han og hulker over hvor dårligt han har det.. Hvor meget han fryser, hvor ondt han har i hovedet, hvor snottet han er og hvor vildt syndt det er for ham og hvor ondt han bare har af sig selv!

Det kan godt være det bare er mig... Men der skal en del mere end en forkølelse til at slå mig ud...
Selv influenza kan jeg eksistere med..

Og de gange jeg så selv har været virkelig syg, og har haft en kæreste på daværende tidspunkt. Har jeg skulle lægge øre til om jeg nu var sikker på jeg ikke overdrev og om jeg virkelig var syg. Fik jeg ham så endelig overbevist om at jeg virkelig var syg - så var han jo nok nødt til at blive væk, for han skulle jo nødigt smittes...
Havde han så endelig hørt fra lægen at jeg ikke smittede (hvis han da overhovedet godtog det) så kunne han da godt lige lave mig en kop te... Men det var så også det... :S

Til gengæld har jeg godt nok vartet min del af syge kærester op i tidens løb. Der er ikke det jeg ikke har gjort for dem. Puttet dem godt med dyner og puder. Ringet til lægen. Underholdt dem. Lavet te, varm kakao, suppe og mad til dem. Kommet rendende med blade og skiftet film på tvet.
Ja listen er lang.

Trods at jeg ikke har været single i de sidste (ihvertfald) 7 år (ikke med den samme fyr) er jeg 90% af tiden jeg har været syg blevet passet af min mor og min søster.
Dem ved man da hvor man har... :D

Tør slet ikke tænke på at have en kæreste der virkelig bliver syg... :S