*Suk* Så sidder de andre i dette øjeblik i Østermarie Kirke og er klar til at slå dørene op til årets julekoncert. Og hvor er jeg ...?

JEG LIGGER I MIN FUCKING SENG OG KAN IKKE BEVÆGE MIG!! *Vrisse, spytte, bande*

Okay, det er måske overdrevet, for jeg kan da vrikke med tæerne!

Det har alt i alt bare været en fanfuckingtastisk - ja endog "glimragende" dag og nat. Har ikke lukket et øje, haft kvalme og været dårlig af al den medicin, der alligevel ikke hjælper, og kattene har åbenbart indgået aftale om, at drive mig til vanvid. Tre gange måtte jeg lukke Vips ind og ud, mens hun hyelede og skreg. Da jeg truede med en tur til dyrlægen, lagde hun sig endelig pænt ned og sov - hvis ikke jeg vidste bedre, ville jeg svægre, at hun forstod, hvad jeg sagde (eller også var det bare de hævede øjenbryn - for dem kan jeg trods alt også stadig bevæge).

Nå, men Vips faldt da til ro, men så begyndte Shiloh - ind og ud og op og ned og hyl og skrig. Og her hjalp trusler ikke. Da alt endelig åndede forholdsvis fred, og Heino var taget på arbejde, ringede posten på med en pakke - et læs julegaver. Så hurtigt (læs: Langsomt!) som mit hekskeskud tillod, fik jeg pakket mig ind i en kimono og fundet min briller, så jeg rent faktisk kunne se døren. Da jeg endelig kom derud, var postbudet allerede på vej væk igen, og jeg måtte i al min miserable ynkelighed fingere sprællemand, så godt som min tilstand nu tillod, og han kom tilbage. Efter et elevatorblik nedover min sølle skikkelse (I KNOW!! SÅ GI' MIG FOR POKKER DA BARE DEN PAKKE!!), skulle jeg åbenbart lige have et: "Man sover nok længe, hva'" med på vejen. I taleboblen over hans hoved kunne jeg læse den fornærmende sidebemærkning "Det kan vi andre jo ikke tillade os!". Efter nogle sure skumlelyde gik jeg tilbage i seng til mit varmetæppe - eller det vil sige: Mit gik i stykker i går. Når man endelig har brug for det!! Til gengæld tilranede jeg mig Heinos; det er dog mindst firs år gammelt, og jeg venter, det kan bryde i brand hvertandet øjeblik nu - og sker det, er det ude med mig, for jeg kan altså ikke bevæge mig hurtigt nok væk.

Nå, men endelig fred. Vores TV i soveværelset (for jeg kan pt. ikke andet end ligge i sengen med hovedgærdet let hævet) kan jeg kun tage TV2 og DR. Den nye DVD-afspiller dur stadig ikke - og vi har ikke fået den byttet endnu - så jeg måtte lade mig nøje med "Kongen af Queens". Kort tid efter, da jeg endelig ligger nogenlunde, ringer det igen på døren. For anden gang får jeg slæbt mig derud og tager imod en ny portion julegaver. Denne gang undlader budet - der er en anden - dog at kommentere min tilstand. Pyh, ha - dejligt. Men så sker det ... Som jeg skal til at lukke døren, vender han sig halvt om, smiler sukkersødt og løfter hånden til hilsen: "Ha' en FORTSAT GOD dag." Aaargh!!! Dér kunne jeg altså have brudt sammen i krampegråd. Jeg har pisseondt, ikke sovet hele natten, kommer ikke på VUC og må droppe julekoncerten med efterfølgende julehygge, som jeg "kun" har glædet mig til et helt år. For sidste år døde Heinos mormor dagen før koncerten, hvorfor jeg ikke liiige følte det var dét, jeg havde allermest lyst til. Men jo, da - jeg skal nok have en FORSAT GOD dag, kammerat!

Nå, den gode nyhed er imidlertid, at der er én til julekoncert om en uge i Aakirke. Hvis jeg forholder mig i ro og indendøre, kan det være, jeg er heldig at komme med - med mindre skæbnen finder på et eller andet ustyrligt morsomt, så som at give mig pest eller gøre mig stum inden da.