Du bliver lykkelig når du finder en kæreste. Det er bare det der mangler, så skal det nok komme. Så mister du frygten.
Men det skete ikke. Det skete aldrig. Jeg fik en kæreste. Han har været her siden feburar og følelsen er stadig ikke kommet. Den der der varer ved. Den der gør det hele værd. Den stille eurofuri. Nirvana.

Thomas Dybdahl. Blev nødt til at ønske mig den i julegave, en af hans cd'er. Hørt så meget om ham herinde og tænkt Nuvel nuvel, gik ind på hjemmesiden, har hørt nogle sange og ja, smukt det er det. Ja, følelsesporno. Det er så fantastisk. Især når Næss fortæller om livskvalitet. Norsk er et smukt sprog. Simpelt. Det hele er meget simple tekster. Små ord der sættes sammen og bliver store og smukke. Gid man kunne noget med ord. Gid man kunne noget.

Det er mandag. En hel uge foran mig. Et helt liv. Jeg har intet at lave og intet at bruge det til. Jeg bliver klogere og klogere men jeg forstår det ikke. Ikke alle de vigtige ting. Dem man kan bruge til noget. Livet. Jeg forstår ikke livet og det er nok heller ikke meningen. Men jeg ville så gerne. Stræber.
Burde stræbe efter andre ting. Gode karakterer, sundere krop, men jeg kan ikke. Det er lige meget. Det hele er lige meget, så der er ikke noget der er mere end andet. Jeg har bare ikke lyst. Ikke lyst til at kunne det hele.

Jeg tror jeg er ved at blive syg. Ved ikke om det er rart eller rigtig trist. Har ikke lyst til at gå glip af noget, men tror jeg trænger til tid.
Har masser af tid? Sidder da her og laver intet. Skriver om mit liv til fremmede mennekser. Om hvor forvirret og trist jeg er. I må tro jeg er et sølle skvat. Er jeg også. Nogle gange.
Men viser det åbentbart ikke. Sagde noget til en veninde her en dag med at jeg blev ked af det over når et eller andet - whatever. Hun troede ikke at jeg sådan blev det. Ked af det, træt af det, såret. Var sikker på at jeg var den mest afslappede person i hele verden der tog livet som det kom. Hun troede jeg var en af dem der havde styr. En af dem der aldrig var i tvivl og bare gjorde. Hun troede forkert. God veninde, en af de aller dejligste. Nyder at bruge tid sammen med hende. Nyder at hun er så anderledes. Veninder på trods. Det eneste vi har til fælles er den by vi er vokset op i. Hun er jordaner, jeg er dansker. Hun er muslim. Jeg er buddhist. Hun taler flydende dansk, engelsk, tysk og arabisk. Jeg taler dansk og engelsk. Hun har været et år i jordan for at komme væk. Jeg har været et år på efterskole. Hun har kysset med 3 fyre, fortrudt dem alle, er jomfru og taler åbent om hendes evige desperationer. Jeg har kysset mange, været i seng med nogle stykker, ikke rigtigt fortrydt noget og gemmer mine desperationer gennem alt hvad der er at gemme bag. Men hun er så speciel at det er uforståeligt. Måske fordi vi er så forskellige hænger vi sammen. Fordi modsætninger mødes og fordi vi havde chancen for at mødes. Fordi vi kunne.

Jeg skal op at ligge. Hovedpine og kvalme. Har ikke lyst til at blive syg, men tror det ville være sundt for mig.