18 år siden

Dukkebarn

Galde med sukkerglasur og...
Olivia Birch...
9 år siden
Alice, we are not in Wond...
Tine Sønder ...
12 år siden
De ligger der.
Ruth Christe...
8 år siden
Gode karakterer og en for...
Camilla Ahle...
6 år siden
Hej med jer!
vintergækken
11 år siden
Pensionisten
Hanna Fink (...
9 år siden
Tomhed
Majtb
9 år siden
Vandet i dag
SeMig
3 år siden
Hvor skal vi hen?
Liza Abildsk...
10 år siden
Bedstemor på dating.
Ruth Christe...
8 år siden
Lus og små ligkister
Regitze Møbi...
10 år siden
Kære natbog (XIV) - fande...
Olivia Birch...
9 år siden
Virkelighedens Manuel
Anders Husma...
11 år siden
Kære far ❤️
Musenmia
5 år siden
Udstillingen
Hanna Fink (...
11 år siden
Haiku digte skrives i nut...
Syrene Hvid
6 år siden
Bornholm 3
Michala Esch...
16 år siden
Spoken Word Festival 2014...
Kenneth N. C...
10 år siden
Det her er ikke mit land
Olivia Birch...
9 år siden
Noget om helte
Camilla Rasm...
8 år siden
Guppy, vintertid, stjerne...
Mikala Rosen...
12 år siden
Min vingeskudte wingman
Flickarocks
9 år siden
På vej mod overfladen
Thor Rosenbl...
3 år siden
Hund - hvad sker der...?
Michala Esch...
16 år siden
Gennem et slør af rubinrø...
Olivia Birch...
10 år siden
Flytnings-spænding, og li...
Kasper Lund ...
8 år siden
Maler jeg mit image paa mig? Det goer jeg nok! Man er vel en pige. En ung kvinde faktisk - jeg er 17, og somme tider foeles det, som om jeg bliver 30 og ikke 18 naeste gang jeg fylder aar..

Jeg fatter stadigvaek ikke helt, hvad jeg egentligt laver herovre. Jeg troede, at det ville vaere et eventyr fra dag et, hvor dum kan man vaere?
Det her er anderledes. Indtil videre har mit liv vaeret en stor droem med venner overalt.
Jeg elskede det, men jeg forlod det jo ogsaa!
Derhjemme i Gladsaxe havde jeg et image. Noget jeg var stolt af! Og da det ikke var saa sjovt laengere aendrede jeg det. Paa efterskolen var alle paa udkig efter venner, og vi havde hinanden 24/7..

Hvad saa nu? Jeg sidder i USA! Jeg har ikke min familie eller mine venner med, jeg er alene! Jeg har vaeret syg en uge nu, og det har vaeret forfaerdeligt! Jeg har intet haft at lave, jeg har bare sovet 16 timer i doegnet, og de resterende timer har jeg taenkt.
Er det her min droem? Er det vaerd at bruge et helt aar herovre?

Jeg foeler mig klar til at kaempe for det, det goer jeg faktisk! Jeg giver det en ny chance, og selvom jeg kun har vaeret vaek en uge, saa foeler jeg, at jeg er klar til en ny begyndelse. Jeg skal smile og straale, som jeg altid goer. Jeg skal udnytte mit image, og vise min personlighed frem med stil.

I dag tog jeg et bad. Jeg havde rigeligt tid, for jeg havde ingen skole i dag.. Jeg plukkede mine oejenbryn - dog ikke helt, for jeg synes de var blevet for plukkede. Jeg ordnede mit haar, og malede mit ansigt paa..
Brun oejenskygge, sort eye-liner, sort mascare, vaseline paa laeberne. Mit look er en del af mig. Jeg har brugt den samme make-up i over et aar nu. Dette er min ydre maske. Det lyder som meget, men er det det? Jeg kender saa mange piger, og bruger halvdelen af dem ikke foundation og pudder - det tror jeg nok de goer. Saa jeg overdriver vel ikke.
Men som jeg stod der i spejlet, og jeg saa mig selv laegge min make-up, der foelte jeg, at jeg malede mit ansigt paa. Farver paa en ellers tom skabelon.

Jeg savner min mor saa meget. Hvis jeg klarer hele det her aar, saa vil jeg vaere saa staerk, naar jeg kommer hjem!

Min netdating profil er ikke sjov laengere. Pludselig skal jeg betale i dyre domme, for at laese andres beskeder. I min amerikanske kedsomhed og mangel paa komplimenter, soegte jeg fyrenes opmaerksomhed paa en netdating side. Det virkede - jeg oprettede en profil og tilfoejede et billede, og jeg fik min oenskede opmaerksomhed. Der sad jeg saa, smirget til skyerne og glad, men saa skal jeg betale for det?! Tro om!!

Saa i dag lavede jeg en profil paa jubii chat - bare for at proeve det. Det var bare ikke saerligt skaegt. Folk laver ikke deres profiler, det hele er tomme skabeloner lavet af programmet. Man bliver kontaktet af 20 fyrer i minuttet, men til hvad nytte?
'Fraek paa msn cam?'
Det er alt hvad jeg hoerte.. Det gider jeg ikke. Det andet var sjovere, men aabenbart dyrt.
Nu maa jeg kaempe for at finde fyre paa min high school. Men undskyld, de er altsaa ret ucharmerende! Adr! Ikke lige min kop te for at sige det lige ud!

Jeg frygter, at jeg ikke snart bliver gladere for at vaere her! Kan det virkelig ende med, at jeg tager hjem!!! Mig!? Give op.! Det burde ikke ske, jeg ville foele at jeg knaekkede.. Min personlighed ville knaekke, jeg er bange for at miste min charme og selvtillid - det er det der holder mig oppe i min hverdag. Uden dem er jeg kun en malet dukke uden indhold..

Jeg foeler mig saa fri. Jeg synes virkelig, at jeg er fri fra min mor. At jeg selv bestemmer, og at jeg styrer mine omgivelser tilpas meget. Jeg nydet min fremtraeden i Danmark, men hvad er jeg her? Ms. Denmark..? Hende udvekslingsstudenten - jo jeg er skam interessant. Men de mennesker jeg har kontakt med indtil videre, de er ikke skoere nok til mig. De er en smule kedelige. Hvad laver de i weekenden og efter skole?
Stener paa nettet, passer boern eller sover.

Juhuuu party!

Jeg snakkede med en efterskole veninde i dag, det var dejligt, hun fik mig til at indse, at jeg er vidunderlig, og at jeg kan klare det, og hvis jeg ikke kan, saa er det sammensaetningen af stedet (langt ude paa landet) og menneskene (der minder om zoombier) den er gal med.. hehe

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Dukkebarn er publiceret 23/09-2006 02:09 af TeChnObaBeN.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.