Glaskuplen
David Hansen...
9 måneder, 18 dage siden
!tdnevmO
Camilla Rasm...
16 år siden
Katten ude af sækken
Suree Lio (L...
12 år siden
The last soppetur
Olivia Birch...
9 år siden
Mit hovede er fyldt
SkriveTøsen
11 år siden
Kære natbog (II)
Olivia Birch...
10 år siden
Gud taler til alle
Salomon
9 år siden
Tror livet har fået stres...
Ace Burridge...
12 år siden
Tømmer lige rygsækken.
Neola
3 år siden
Hjerne Tetris
David Hansen...
9 måneder, 13 dage siden
Dagen er tiltaget med 3 t...
Hanna Fink (...
11 år siden
Hvis jeg havde tid.
Jytte Westen...
10 år siden
Personlig udvikling
Rud Stenfisk...
3 år siden
Gavl malet efter 3 års sk...
Peter
9 år siden
Shoppingtur til Randers.
Ruth Christe...
8 år siden
Karrusel
Sincedawnofm...
11 år siden
if Vejhjælp
David Hansen...
8 måneder, 22 dage siden
23 år - derfor naiv - Kas...
Kasper Lund ...
8 år siden
Det er sygdom, det er sol...
Olivia Birch...
10 år siden
På vej hjem
Halina Abram...
7 år siden
Så er vi hjemme fra familiefesten og det var jo dejligt at mødes med familien igen. Underligt var det at komme alene, men det er jo det, som jeg har valgt. Jeg fik nogle gode snak med de forskellige af flokken og især med min niece, som selv har været gennem opbrud og skilsmisse.

Da Anne og jeg drejede ind på villavejen, hvor min bror bor, holdt der en stor bus udfor hans hus. Det viste sig, at han, som festens aktivitet, havde arrangeret en køretur for os. Min bror kørte bussen og ældste bror fungerede som guide. Turen startede til barndommens land, hvor vi kørte rundt på vejene og mindedes tiden den gang. Vi gjorde hold ved kirken og var alle inde ved mor og fars grav, hvor der blev sat en flot buket blomster i anledning af dagen. Turen fortsatte ud af barndommens land og videre til Skjern ådalen, hvor vi spiste medbragt frokost. Videre sydpå til Nymindegab og derfra vest om fjorden med ophold i Hvide Sande, inden vi igen var tilbage i Ringkøbing.

Anne og jeg skulle sove i hendes lille tomandstelt, men da vi skulle stille teltet op, var stængerne og pløkkerne der ikke. Ingen stænger, ingen pløkker - intet telt, så vi måtte finde alternative sovepladser. Min bror har en dejlig terrasse ud fra 1. sal - der slog jeg mig ned med luftmadras og sovepose og jeg sov bare så godt der - ude i det fri. Fantastisk i aftes at ligge og kigge op på stjernerne og tidligt i morges at vågne op i en kølig og vindstille morgenstund og derefter småblunde lidt igen, inden tiden var inde til brunch og almindelig afsked. Det går på tur at arrangere vore familiefester og til næste år er det min tur. Gad vide hvor det bliver - det vides endnu ikke, men jeg skal såmænd nok hitte på noget.
Vi var to trætte piger, der kom hjem til det lille røde hus i marsken. Carlo kom hjem næsten samtidig - han havde hygget sig med venner til havnefesten i Ribe.

Det var dejligt at komme lidt væk hjemmefra, inden jeg skal i gang med at ordne 117 ting - men allerførst skal vi lige have slusefesten overstået. Jeg har lovet Carlo, at jeg nok skal hjælpe til med at få det til at køre og min post er jo at samle sponsorgaver. Heldigvis er noget af min gamle energi kommet tilbage - muligvis fordi jeg netop står, hvor jeg står.

I morgen starter Anne på social- og sundhedshjælpergrunduddannelsen i Esbjerg. Hun glæder sig og er meget spændt på, hvordan det vil forløbe sig. Jeg skal som sagt samle sponsorgaver og så skal jeg forbi Boligforeningens kontor, for at blive aktiv søgende medlem - medlem er jeg i forvejen, det har jeg været lige siden, jeg flyttede til Ribe i 1979. Jeg vil også bestille tid hos min sagsbehandler på kommunen, så jeg kan få lidt oplysninger om forskellige ting vedrørende flytning, såsom boligsikring osv - det har jeg ikke en pind forstand på. Jo, der er mange ting, der skal ordnes den næste lange tid.

Det var ordene fra mig i denne omgang - men inden jeg hel slutter, vil jeg gerne takke for de varme og omsorgsfulde breve, som jeg har fået. Det gør mig meget glad at vide, at I tænker på mig og tilbyder at hjælpe og støtte. Tusind tak.

Hyggehejsa fra en lidt træt Nellemor.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Familiefesten. er publiceret 06/08-2006 18:06 af Ellen Tang Sørensen (nellemor).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.