Nu er der snart gået en uge, siden vi tog vor endelige beslutning om at gå hver sin vej. Stadig er jeg overbevidst om, at det er den rigtige løsning for os begge. Jeg kan mærke lettelsen i mig og jeg har det godt med at skulle flytte. Der er en masse turbulente tanker i mit hoved for naturligvis er der også alle andre følelser, der huserer. Jeg ved godt, at jeg vil savne på et tidspunkt, jeg vil fortryde en aften, hvor jeg måske sidder ensom og har det hårdt og synes, at det er synd for mig. Alt det ved jeg godt og jeg tror, at jeg vil være rustet til at bearbejde disse følelser, efterhånden som de opstår.

Mange synes, at mit spring ud af ægteskabet er alt for vovet. Jeg bliver spurgt om jeg har tænkt mig rigtigt godt om og om jeg er klar over mit liv kan få katastrofale følge ved uovertrufne valg. Jeg bliver spurgt, om jeg virkeligt har overvejet, hvordan det er at skulle starte et nyt liv med min alder. Jeg får at vide, at jeg er godt dum og at jeg ikke kunne få en bedre mand end Carlo.
Disse bemærkninger gør mig ked af det, for naturligvis er det hele nøje overvejet. Jeg har tænkt mig om og hvem siger, at jeg ikke kunne få katastrofale følger ved at blive i mit ægteskab. Jeg glæder mig til at starte et nyt liv for mig selv og jeg kender mig selv til at vide, at det kan jeg sagtens klare og at jeg er rustet og styrket til det. Og så i min alder – det er en ideel alder med en del erfaring, værdier og menneskelig forståelse. Ja, jeg er godt tosset i hovedet, at jeg tør tage springet – det tror jeg så til gengæld er godt, for ellers havde jeg ikke turdet. Til slut – jeg kunne ikke få bedre mand end Carlo. Det er en kompliment til Carlo og naturligvis har han sympatien på sin side – det er ham, der er den forladte. Jeg har kendt Carlo i 25 år, som vi har delt på godt og ondt med glæder og sorger. Lad mig sige – det er 25 år, der ikke vil blive glemt, men som også har indhold, der gør, at jeg nu ønsker at forlade min mand og starte op på et nyt tilværelse.

Jeg ved godt, at folk siger sådanne ting til mig, fordi vor beslutning kommer som en bombe for dem, og fordi de gerne vil forsøge at overtale os til at fortsætte, men det er hårdt at være genstand til. Hvorfor har folk ingen skrupler med at blande sig og komme med gode råd, når det gælder penge, børneopdragelse og skilsmisser. Jeg ved godt, at der er tale om en proces med mange følelser, at skulle forlade sit hjem og starte på ny – men at det er hårdt – det ved jeg naturligvis ikke, hvad er og hårdt målt i forhold til hvad. Jeg har haft det hårdt siden nytår – det synes jeg var hårdt og da boede jeg endda under samme tag som min mand.

Lad mig tage min nye tilværelse som en udfordring. Lad mig glædes over, at jeg turde tage springet. Lad mig selv erfare, hvad der er godt og hvad der er hårdt. Lad være med at fordømme mig – at udsætte mig som skurken – vi var to i et parforhold og vi var begge ansvarlige for at holde liv i forholdet med kærlighed, varme, omsorg, fællesskab og interesse for hinanden.

Vores fælles beslutning er nøje overvejet. Jeg ønsker mere og et andet indhold i mit liv. Jeg vil være mig selv og bestemme over det, der er mit. Jeg vil ikke ligge på min dødsleje og fortryde, at jeg ikke turde tage springet.

Jeg vil bare være mig selv – selvfølgelig er det nøje overvejet.

Hyggehejsa fra en velovervejet Nellemor.