Lige nu orker jeg ikke tanken om, at skulle være en del af "fællesskabet" med tumperne de næste mange uger.

De, der med deres blåøjede ansigter og store undrende øjne taber underkæben, når jeg beretter om oplevelser fra the real life.
Vi kan ikke redde verden, vi er ikke Florence Nightingale og vi er altså bare nødt til, at være hårde.
Erfaringen og ændringen af opfattelsen kommer med tiden.
Kuløren her er ikke just grøn længere! ;)

Jeg er lidt trist. Synes det er gået alt for hurigt.
Fik en længe ventet og dejlig samtale med en nær ven den anden dag.
Jeg har savnet det meget.
Havde også besøg af veninde og kollega, hvem jeg ikke har set og talt med i lang tid.
Også dette var hyggeligt og livsbekræftende.

Krybende på knæ har udviklet sig til en vandrende pind og denne pind er hverken Søren eller pind mere, men tilpas og stemmer helt overens med div. kurver og grafer.
Træt af alle de bemærkninger.
Hvorfor skal der laves om på alle de kurver og nu også blandt vi andre dødelige?
Det er sgu da fordi, at folket i det kolde nord, tror de skal udkonkurrere amerikanerne med deres livsstil og æde sig kæmpe store.

Kiggede lidt billeder i dag.
Mindes atter de dage, hvor natten var ukendt og fyldt med fristelser.
Mindes venskabet med den gæve viking og de salige branderter, vi lagde bag os.
Kyssede en ukendt fyr på dansegulvet på båden i Århus og var da en af de virkelig hotteste. Dansede vildt til Antiloops "Believe", der da var spritny.
Maven var flad, kroppen var brun og natten var min.

Jeg er spilttet rent følelsesmæssigt. Den ene haldel er facaden, der signalerer, at alt er i skønneste orden. Den anden er for omverden skjult og rummer ubehageligheder som misundelse, fortivlelse og tvivl.
Burde jeg ikke havde hørt alarmklokkerne allerede dengang, da pizzaerne blev bragt til døren og computeren var hele hans verden?
Det uformelige, utiltalende og ulækre.

Der er hvepse i luften og edderkopper i huset - gyyyyyysssss!!!