Jeg er bare så glad - jeg er atter landet i det lille gule hus på bakken et sted på østkysten. Vi hygger os og har siddet på terrassen og spist dejlig grillmad og flutes. der mindede utroligt meget om snobrød - sorte udvendigt og nærmest lidt ubagte indvendigt - uhm. Nu er værtsparret i gang med opvasken, mens jeg bare sidder her og taster på knapperne. Er livet ikke herligt?

Jeg har sat stævne med mine venner her i det lille gule hus, fordi det er dagene, hvor Vorbasse marked er forestående og atter i år har vi bestemt at følges ad dertil og endnu en gang opleve den utrolige markedsstemning, der er. Det ser vi frem til - drager af sted fra morgenstunden i morgen, så vi kan få en god parkeringsplads og ligeledes komme rundt og se boderne inden der kommer for mange markedsgæster. Er jeg heldig vil jeg også møde min datter på pladsen. Hun drog afsted dertil i aftes med sine egne venner. Så nu er begge tøser fra det lille røde hus i marsken draget hjemmefra og far Carlo er alene hjemme. Han har et par projekter, som han kan få ordnet i fred og ro, mens vi er i Vorbasse.

Som bekendt er jeg startet på at samle delfiner og nu har jeg fået bestanden udvidet med to delfiner - begge foræret af min søde veninde. Den ene delfin er lille og sød - lavet i en slags sten i Chile, men købt i Lom i Norge. Den anden delfin er vel nærmest tænkt som en hadegave til en eller anden. Den var efterladt på et kontor på et stort virksomhed, hvor min veninde har sine daglige gang - jobmæssigt. En dag var der mulighed for at tage, hvad der var på et par kontorer og det eneste, der var tilbage, da min veninde kom, var denne delfin - hun tænkte på mig og uden videre kamp fik hun den halet til sig. Lad mig sige - jeg er meget glad for begge delfiner og de vil begge få plads sammen med resten af samlingen. I morgen finder jeg måske flere delfiner - men nu er jeg nok ved at være mere kritisk med hensyn til delfiner. De såkaldte "rædsler" er indgået i samlingen og dem behøver jeg ikke selv erhverve.

Så er der varmen - vi har tilbragt tiden ude i haven og inden vi gik ind, regnede det endda. Der kom vel omkring 1000 dråber ialt - så var denne byge over - men alt har ret, så 1000 dråber er bedre end slet ingenting. Alt er også ved at være så tørt, så fra i dag er alt afbrænding og bål blevet forbudt. Godt nok det samme, for en ildebrand ville hurtig kunne få katastrofale følger i denne tørre sommer, som vi har i år. Jeg tænker 30 år tilbage i tiden og kan huske, at denne sommer var ligeså varm og tør, som vi oplever i år - men denne sommer for mange år siden, var vi også plaget af mariehøns. Der var rødt af dem og de små aggressive bæster, der led i tørken, bed os, som de var betalt for det. Og hvor var jeg henne dengang for 30 år siden - jo, da var jeg ung pige i huset på en stor bondegård, hvor jeg virkeligt fik den grundlæggende husholdning lært. Noget, som jeg har haft glæde af lige siden. Det er bare så godt at lære og at kunne tage erfaringerne med i det videre liv. Derfor er min motto da også - jeg lærer af mine fejl - jeg lærer hverdag.

Nu er værtsparret forlængst færdige med opvasken og de har inviteret på fremvisning af deres feriebilleder, så jeg vil snarest forlade pladsen her i Fyldepennens dagbog.

Jeg håber, at I alle har det godt og kan holde varmen (ud).

Hyggehejsa fra markedsgæst nr. 15.000 Nellemor.