Hvis ikke han er forsvundet så gør han det snart. Kan ikke lide mig mere. Jeg ved det. Helt sikkert. Jeg er trættende, skriver for tit. Så nu lader jeg ham. Men der går tid. Det sker først torsdag... Eller fredag. Der vil han skive hvornår han kommer herud.
Kigger på MSN, kigger igen. Han loggede på lige før. Hvornår logger han af igen? Så jeg kan få lidt ro, så jeg kan græde over nederlagene... Så jeg kan lade mig slå ud.
Faldt for ham, og nu vil han ikke længere være min. Og egentligt vil jeg heller ikke være hans hvis det skal være på den måde her. Hvis ikke han vil mig nok, så behøver han slet ikke have mig, selv om det er hårdt. Selv om jeg er virkelig ked af det.
Måske overreagerer jeg= jeg overreagerer, men jeg har det bare ikke godt. Han har ikke lyst til at skrive med mig mere, for han har sine venner. Og dem er han så sammen med. Dem fester han så med. Og når han er med dem, så glemmer han mig. Eller gider mig ikke. Lige meget. Det er det samme. Det er altsammen skidt anyway.
Kan ikke huske det hele længere. Og har ikke lyst til at se ham. Savnede ham, savede ham så grusomt, og så virkede han kold, og nu gider jeg ikke. Kan godt vente.
Hvorfor logger han ikke af...? eller skriver...? Har lyst til at spørge om jeg ikke må få det galla billede... Fordi.. hmm Så jeg ved hvordan han ser ud, når han har droppet mig.
Så loggede han af. Var lige ved at skrive til ham. Så tæt på at trykke på tastaturet, så jeg kan få det skide billede... Mor og far tog et billede af os en dag, eller de tog 2. Så ville jeg lige ind og se dem. Et godt, og et dårligt. Stella kommer selvfølgelig til at trykke på sletknappen ved det GODE billede. Og nu har vi kun det dårlige tilbage. Hvor jeg kigger underligt til siden, lidt ddaaah agtigt, og han har lukkede øjne og ikke smiler på den RIGTIGE måde.

Men nå nå. Nu må jeg se. Kan da være vi holder et par uger endnu. Men kan slet ikke smile over ham mere. Er bare ked af det.
Det hele er bare sex. Det hele er bare åndsvagt. Det hele er forkert. Gider ikke når det skal være sådan. Hvis jeg bliver ved med at føle sådan, kan vi jo ikke være sammen. Hvis jeg bliver ved med at tro at der er noget galt, om der så er det eller ej.
Gider ikke snakke med ham om det. Gider slet ikke prøve at forklare hvad der er galt. For egentligt ved jeg det ikke. Græder bare. Er bare ked af det. Er bare færdig.