18 år siden

Snakker med min usynlige ven?!

Den gamle gartner
Peter
10 år siden
Nørrebroske minder.
Rudi Kouring...
9 år siden
Dag nr. 3 på fyldepennen....
Gaffa Brandt
11 år siden
Før eller siden. Men det ...
Marlene Gran...
12 år siden
Linsen
Camilla Rasm...
16 år siden
sofaen eller.......
Hanna Fink (...
11 år siden
Så er vi nået frem
Ragnhild Bac...
10 år siden
Modtog bog fire og fem
JesperSB
3 år siden
Gladiator skrivekursus?
Ida Hansen (...
6 år siden
Der bliver snart stille :...
Kellany Bram...
11 år siden
Gavl malet efter 3 års sk...
Peter
9 år siden
Adfærd, og dens magt.
Junior Chris...
8 dage siden
Alice, we are not in Wond...
Tine Sønder ...
12 år siden
Pigsen
Poul Brasch ...
11 år siden
haft en stille weekend
Martin Micha...
5 år siden
And they say, the worst ...
Julie Vester...
11 år siden
brænde
Peter
9 år siden
Et lille hjerte krydser m...
ingelnielsen
11 år siden
Vand
Halina Abram...
7 år siden
Mails og tårer
Ace Burridge...
12 år siden
if Vejhjælp
David Hansen...
8 måneder, 22 dage siden
opdatering
Michala Esch...
21 år siden
Fundet af en gammel ven
Bella Donals...
8 år siden
Lommefilosofi og valg - K...
Kasper Lund ...
9 år siden
Hvad sker der seriøst for folk der kan finde på at gå ud i offentligheden og lugte af spegepølse...?!
Ej men helt ærligt. Når alle i bussen kan lugte det så kan man da ikke selv være så bedøvet af lugten at man ikke lægger mærke til noget?!
Min søster og jeg tog på dyrskue idag og en ung udenlandsk fyr stiger på bussen. Han sætter sig bag os og et øjeblik efter fanger mine næsebor en klam lugt af hvidløgs spegepølse.... Føj!!
Jeg var seriøst ved at knække mig og da jeg i forvejen meget nemt bliver køresyg hjalp det ikke ligefrem på udsigterne for resten af busturen...
Min søster morede sig vildt over mine hårde (?) kommentarer om lugten men følte samtidig også medlidenhed med fyren og sagde jeg var ond... Men hun kunne alligevel ikke lade være med at grine...
Jeg rodede febrilsk i min taske efter noget med duft/lugt og fandt en mentolatum som jeg puttede ind i mit ærme og begravede næsen i. Til min søsters store morskab. Kunne jo ikke sidde og vifte med den i luften, lidt diskretion har man jo trods alt... :-/
Endelig stod bologni fyren af og man kunne ånde lettet op. (Læs: trække vejret igen)
Vi nåede frem til dyrskuet, og til trods for en søster der bare ikke gad andet end at glo på kaniner! (Hvorfor så tage med!!) var det såmænd hyggeligt nok.
Jeg kunne dog sagtens have brugt længere tid på at gå rundt og kigge.
Fik også lige talt med "mine egne" dyr og børnene fra gården som var derude...
Da turen gik hjemad (alt for tidligt!!) og vi atter sad i bussen fangede jeg igen en lugt der bare ikke hører til i en bus... Helt ærligt!! Hvem fanden sidder og kører riskiks ned i en bus!?!?! De stinker fandme at noget der er løgn!
Ganske rigtigt - bag os sad en tøs og kværnede det væmmelige stads.
Fint nok at hun kan lide riskiks - men kan hun ikke selv lugte dem?! Man sidder altså ikke og pakker noget op der stinker i en radius af 10 km... (Plus - minus det løse...)

Endelig stod hun af og pludselig lagde vi mærke til at der stod en ældre mand ved døren og snakkede. Først troede jeg at han havde høretlf i og talte i tlf (det kan jo ligne man står og snakker med sig selv når man har dem i...) men det viste det sig at han ikke gjorde.
Han stod og fortalte om hvordan han havde 25000 på den ene konto og 30000 på den anden konto - hvorefter han hiver et kontokort op af lommen og holder frem i luften for at vise hvor pengene stod. Vi troede så at han talte til dem der sad på det sæde nærmest ham, men de sad og talte sammen, så han talte altså til sig selv, eller hans usynlige ven... Måske stemmerne i hovedet??
Så begyndte han at stå og pege ud på det vi kørte forbi og fortælle om hvordan han havde haft kolonihave lige derinde og bla bla bla. Og der bor Gerda Jacobsen. Hun bor lige der i Bygaden. Nej jeg vil ikke gå ind og besøge hende. Nej det vil jeg ikke. Hun er fra 32. Det regnede vi os frem til. Og han kørte bare derudaf...
Ved stoppet inden min søster skulle af blev sædet bag os ledigt og han satte sig straks. Da min søster så skulle af flyttede jeg mig altså også for det kunne jeg ikke helt lige overskue...
Er vant til at omgåes med underlige mennesker (I ved hvem I er... ) :-D men det der var altså lige at gå over grænsen...

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Snakker med min usynlige ven?! er publiceret 26/05-2006 15:45 af Lola Bunny (Lola).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.