Jeg tror sgu jeg har et kompleks der hedder: "At være for ærlig i jobsamtaler!"

Kom først i seng klokken 4 i går, og skulle til samtalen klokken 11.
Umuligt at få sorte render under øjnene væk. Umuligt ikke at have en stemme der lød grødet og ikke spor frisk.

Havde slet ikke lyst til at skulle sælge mig selv, i den tilstand!

Men var hvor det dejligt at Louise og Thomas lige skrev de krydsede fingre. Det gav lige et kick, og afsted jeg kom.

Og SELVFØLGELIG er min nye chef (håber-håber-håber) sådan en der er lidt lækker.
Men han var rigtig flink. Stillede en million spærgsmål.
Var overrasket over hvor meget jeg fik i løn i boghandlen. Men vidste jo at jeg ville gå ned, hvis jeg skifter. VED godt jeg får en rigtig god løn i boghandlen...
Men det er sgu også okay at være fattig, så længe man er glad for at stå op om morgenen.

Han skulle selvfølgelig også ligge komme med "Nævn 3 gode ting og 3 dårlige ting om dig selv"

Suk..

Jeg kan altid kun finde de gode ting.
For hvor smart er det at sige "Jeg er en hidsig satan, der altid er 5 minutter for sen på den - OG så har jeg iøvrigt konstant rod & kaos omkring mig. Så mine tanker er altid et andet sted end de burde være!"

Det får ham nok ikke til at sige
" Fedt - hvornår kan du starte?!"

Har dog fundet en god "dårlig" ting at sige;

"Jeg er dårlig til at tilgive mig selv, hvis jeg laver fejl! Jeg bliver bare SÅ sur på mig selv over det!"

(Nej hvor dårligt. Et mennesker der helst ikke vil fejle! Fedt - hvornår kan du starte?!)

Får først svar i uge 16, da han manglede 5 samtaler endnu, og de ville få vildt travlt i påsken.
Men jeg syntes det gik godt.
Bortset fra at jeg var ærlig da han spurgte hvorfor jeg skiftede job.
"Fordi min chef har det med at få en hjerneblødning hver anden dag!"

Ups..

Aldrig godt at svine sin nuværende chef til, foran - måske - nye chef!
Men han grinede faktisk bare. Så måske skød jeg mig ikke så meget i foden alligevel..

________

Var inde og se "Iceage 2" med Benjamin i går. Super griner!
Vi var ude og spise først - men det var ikke en skid hyggeligt.
For det første fik vi forkerte drikkevarer.
For det andet var vores naboer 10 gymnasie piger!
Der snakkede højere og højere, mens de bagtalte den pige fra deres klasse der åbenbart ikke havde kunne komme. (Eller slet ikke var blevet inviterret!)
Total hønsegård!

Vi ventede i 1½ time på vores mad!
1½ T-I-M-E!
Som tiden gik, kiggede vi oftere og oftere på klokken.
Pludselig havde vi 15 minutter til at sluge vores mad på. HVIS den da overhovedet havde tænkt sig at indfinde sig.

Da maden ENDELIG kom, lå der 2 grøntsager og skreg til et stykke tørt (Og koldt!) stykke kylling!
"Det er da godt der ikke er mere!", konstaterede Benjamin tørt, og jeg skreg af grin.

Total dårlig service!
Da vi næsten havde slugt vores mad, kom en familie på 5 ind og fik bordet bag ved os.
Faren var ved at eksplodere over hønsegruppen, og begyndte at sidde og sige som en høne.
Jeg begyndte at grine igen, for han var virkelig en god høne!
Pigerne hørte det slet ikke. De kaglede alt for højt, til at høre andet end onde ord om pigen der stod for skud.

På et tidspunk kunne mine øre bare ikke klare mere. Så jeg rejste mig og skreg: " Kan I ikke dæmpe jer lidt? I er faktisk ikke de eneste der er her!!!"

(Hvorfor Rikke? H V O R F O R? Du var jo alligevel på vej til at gå!)

Benjamin blev lidt sur over jeg alligevek fik lavet en scene.
Men han blev heldigvis god igen, da vi løb hele vejen gennem strøget for at nå filmen!
(Skide hyggeligt at sluge maden, og derefter løbe i biffen.)
Det må have set sjovt ud, som vi kom løbende.
Jeg, i stilethæle, og med et højt "AV!" hver gang min dårlig ankel ramte jorden.
Benjamin med kæmpe taske, og langt hår - der råbte " Vi har 2 minutter!! 2 minutter! LØB!"

Men Benjamin & jeg kan åbenbart ikke lave noget sammen, uden det hele går lidt i kage...