De sidste par dage har den berømte Brian fra under mit gulv, larmet mere end nogensinde.
Jeg frydede mig over det, for efter første klage - betød det jo bare at jeg var på vej mod målet. At få ham UD!
Men må indrømme at jeg efterhånden er træt af at rende rundt med høretelefoner, og sidde helt tæt op af fjernsynet for at ledningen fra høretelefonerne kunne nå.
Oven i det har jeg ikke kunne skrive i 3 dage, pga hans larm!
Men man jo ofre sig for en god sag...

Og så i dag....finder jeg sørme ud af at han slet ikke har FÅET nogen klage. For frøken tandlæge, grisen - og resten af de mennesker der skulle forestille sig at være en bestyrelse har fået kolde fødder!
"Hvis han får en klage, går han jo nok bare endnu mere amok! Så vi valgte ikke at give ham en´!"

A HVAD?

Sidder der 6 voksne mennesker, og er BANGE for hvad han kan finde på hvis han får en klage?!
Ved godt det snart er påske, men så tydelige plejer kyllingerne dog alligevel ikke at være!

Og købmanden, den falske slange. Han taler stort om hans rocker relationer, hans evne til at klare hele verden, men alligevel tør han ikke sende en fucking klage!
Og Brian har endda været nede i butikken og råbe af ham, så han måtte bakke bagud.
Sikke let det er for grisen og frøken tandlæge at banke på min dør, og sige "Vi er med dig!", hvorefter de langsomt, men sikkert, stikker halen mellem benene og løber væk.
Brækker mig over dem!

Vil man have noget gjort, må man gøre det selv!
Så nu har JEG skrevet en klage.
Skrev den da jeg var aller mest hidsig, og måske sætninger som " hans kromosom forstyrrede hjerne får en blødning" lige skal redigeres lidt inden jeg sender den.
Min far syntes dog den var god som den var, da jeg læste den højt i telefonen.
Faktisk sagde han: "DET der er virkelig god skrevet!"
Hvor tragisk er det, at manden har en datter der nu har skrevet omkring 11 år, og det første han nogensinde hører af det hun har skrevet - er en klage!

Jeg står åbenbart alene igen, men er så rasende på alle i opgangen nu - at jeg gerne tager et par stik med en kniv i maven, eller en patron i skulderen for det.

Hvis nu han ender med at myrde mig helt - så må en af jer venligst gerne offentlig gøre det her. Helst til Ekstra Bladet, da de vidst er de bedste til at smørre lidt tykt på.
(Min farvorit blomst er påskeliljer... Og jeg vil gerne have "om lidt bliver her stille" spillet ved begravelsen)

Vi skrives.... måske! (?)